02 03 04 ODILES BLOG: Når et hippiehjerte gøres ondt. 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Når et hippiehjerte gøres ondt. 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

fredag den 13. januar 2012

Når et hippiehjerte gøres ondt.

Jeg er sådan en, med et hippiehjerte. Det kan flyde over på vegne af andre. Og det dunker faretruende. Hurtigt & højt, når jeg hører og ser, børn & kvinder blive mishandlet/-brugt/solgt/voldet. For hvad er mere umenneskeliggørende? Jeg har aldrig forstået hvorfor det at være kvinde eller pige, ja bare at være et barn. At det skulle give en mindre ret til end mænd.
Så jeg er blevet kendt for at være 'Odile; hende med omsorg & vilje'.

Jeg tror nogen gange folk tror, at sådan en som mig, ikke har et ego. Eller en egen-beskyttelse mekanisme, der hele tiden er aktiveret. Men selvfølgelig har jeg det! Jeg er kunstner, og mit ego er som alle andre kunstneres.

Det hænder at folk misbruger den tillid, jeg viser dem. Og efteråret og vinteren i år, ja under hele mit sygdomsforløb, har jeg oplevet at blive taget ved næsen i en grad, der smager så meget af selvtilstrækkelighed, narcissisme, borderline-struktur og måske endog psykopati.  Af tre forskellige kvinder. At jeg bare har fået nok!
Fx hende som jeg hjælper med kontakt til en psykolog, ifm. hun skal i retten. Kampen står om at få sin datter væk fra en meget psykopatisk mand. Manden kender jeg desværre kun alt for indgående.
Psykologen skal lave en udtalelse til brug i retten. Den kommer til at koste 4200 kr.
 Ad mærkelig omveje er det blevet til, at betalingen af psykologen, tilfalder mig. Min x-veninde formulerer det klart; 'det er ikke mit ansvar!'

Jeg har rykket hende flere gange i løbet af efteråret. Men hun har været overordentlig tavs.
Da jeg ryger i operation & siden har ligget her i Kongeskibet (dvs. siden midt oktober), har jeg ingen kræfter til andet end at forsøge at blive rask.


Men uanset om jeg har kræfter eller ej, så er der en verden uden for Kongeskibet, som kræver mig.
Regningen er d.d. ENDNU ikke betalt! WOW!

Konfronteret med min vrede (og jo den er også stor!), reagerer min x-veninde med, at jeg er syg i hovedet. & jeg bliver chikaneret af hende og en veninde de næste par dage. Både offentligt og pr tlf.
Det bliver psykologen jo ligesom ikke betalt af, vel?

I går fik jeg seneste nyt; moderen er nu den, der taler med psykologen.
Hun fortæller at hendes (ca. 35 årige) datter, kun kan afdrage med 50 kr pr mdr. (!!!!)
Selvom psykologen ikke har tilbudt afdragsordning!
At moderen vil betale 2000 kr. pr. 18.1.12.
Og om de ikke bare kunne glemme de sidste 2200 kr? (!!!!!)
WOW! Jeg tror slet ikke jeg behøver sige mere. 

Men når alt kommer til alt - så er der stadig en lille pige på 8 år. Hvis far er ekstrem voldelig og psykopatisk. Og hvis mor er, ja... hende har jeg lige fortalt lidt om.
Det er tydeligt, hvem der er taberen i det her. Og det er det værste, og det som gør mest ondt. At skulle vende den tøs ryggen. Og ikke have været i stand til at hjælpe hende overhovedet!

Nok om hende!

Så den næste:
Jeg har i går måtte træffe en meget ubehagelig beslutning. Ekskludere et menneske fra en organisation. Lidt af det samme tema. At mens jeg har været syg, ude af stand til at være en del af livet uden for Kongeskibet, har vedkommende forsøgt, via manipulation & bagtalen, pressen på de andre medlemmer, at ændre organisationen i en retning, jeg slet ikke kan være med til. Heller ikke hun, har  villet svare mig, når jeg har kontaktet hende. Ikke engang gidet sige ja/nej til at komme til næste møde. Så alt hvad jeg hører, er fortrolige/ andre. Og kan bare ligge her og se, hvordan det hele er ved at splittes ad.

Den sidste:
Og et par måneder tilbage, udtrykte jeg min skuffelse over en tæt veninde, som ikke valgte at bruge tid til bare superkort, at besøge mig på hospitalet. Da jeg virkelig havde brug for hende. Da jeg så valgte at fortælle, at det gjorde mig så ked, blev jeg fyret! WOW!!! Jeg blev lige dér mindet om min veninde da jeg var 6 år, som truede med at smide vores veninde ring væk!

Voldsomme dramatiske tre måneder, mens jeg har ligget med de største smerter, nogen sinde.
Og jeg har ikke villet holde kæft, men udtrykt det jeg var fyldt op af.
Med det resultat, at der har været skrigen, råben, smadren, sværten til, dæmonisering i svimlende mængder.

Det kan godt gøre mig trist.

Alligevel bliver jeg nødt til at tænke positivt. Lære. Forstå. Acceptere.

Så for nu, opfatter jeg det som en tid, hvor jeg, uanset hvor mange lammetæv der tildeles mig - om det så sker i det offentlige rum - så må jeg fastholde mig selv!Være mig, skrælle fra, smide ud. Være ærlig og aldrig give op.

Jeg tænker, at for at få plads til det jeg/man drømmer om, bliver jeg/man nødt til at smide ud af det, som ikke fungerer. Eller ikke bliver brugt.

Derfor ønsker jeg mig nogle skønne veninder.
Som vil være ærlige og kærlige. Tør udvikles og konfronteres sammen med mig.

Alt andet er so last year!!

Etiketter: , , , , , , , , , , ,

4 kommentarer:

  • Klokken 13. januar 2012 kl. 15.01 , Blogger Theresa Kjær sagde ...

    jeg kender det og har været der flere gange, men efterfølgende er jeg gang på gang mindet om at disse mennesker der fraqvalgte mig samtidigt optog enormt meget energi på den ufede måde, og derfor sidder jeg nu med en bedr energi der kan rumme mennesker der kan lide mig som jeg er og ikke udnytter det gode hjerte jeg har :O) så cheer up Odile. der er en grund til at de forsvinder. de forsvinder fordi DU ikke har brug for dem

     
  • Klokken 13. januar 2012 kl. 17.09 , Blogger Allan Fuglsang sagde ...

    "Hvis ikke det føles rigtigt,så er det forkert" - og "Føles det rigtigt så er det rigtigt" alt i alt balancen mellem at være venlig eller virkelig og autentisk i forhold til de ydre påvirkninger der kan virke voldsomme på vores indre følelser.

     
  • Klokken 14. januar 2012 kl. 08.56 , Blogger overleveren sagde ...

    Lyder som nogle meget dårlige gode (og nu forhenværende)venner - men er de overhovedet værd at bruge så meget energi på? Tænker at der er så mange skønne mennesker derude der formentlig vil dig det rigtigt godt, og så disse tre der bare skred i svinget.

    Ud og find de andre med hjerter og hjerner der fungerer på samme måde og med samme loyalitet. De er der. Det garanterer jeg dig for.

     
  • Klokken 14. januar 2012 kl. 13.48 , Blogger Odile sagde ...

    Jo, at skrive er altid dét værd!
    Som forfatter, er det kun ved at skrive, at jeg kan få fred. Inden i. Ro. Plads til at grine, hygge, sande. Se, lytte.

    Jeg skriver i søvne. Om morgenen mens jeg har kaffeabstinenser. Om aftenen, når mine øjne ikke kan se skærmen.

    Det er altid dét værd.
    For det gør mig GLAD!!

    Tak for kommentaren-som fik mig til at tænke. Og skrive:-)

     

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start