Nat/dag

Det er sådan en morgen her, hvor natten aldrig nåede at blive sort, mens vi lå med lukkede øjne.
Månen gennemlyste nattens mørke. Gør det endnu.
Græsset derude synes overjordisk i dette lys.

På sådan en morgen, da ved jeg, at hvert øjeblik er en ny begyndelse. En ny start. For dig, mig, os alle.

At i dag kan alt synes anderledes end i går.
At hvert et ord nu kan forstås, fra en anden vinkel end i går.

Jeg elsker det nye nu, der kommer hele tiden. At alt det grimme, tunge og syge, ikke skal få lov at kaste skygger over det næste nu.
Vi må vælge, hele tiden, vil vi leve i skyggen af i går? Eller i lyset, der er lige nu?

Jeg falder i skyggerne fra tid til anden. Men kan heldigvis så tydeligt se, hvor lyset blænder op. Så piler jeg derhen.

Det håber jeg også du kan.
For lyset er her altid.
Uanset vi vil være i det eller ej.
Det er skyggerne også.
Det er dit valg. Ligesom det er mit.
Hver øjeblik.
Så stort er livet.