Ingen censur!
Jeg erfarer noget interessant denne vinter.
Som forfatter, er ord selvsagt min udtryksform.
Det er her jeg bevæger mig. Lever. Spejler. Ser ud til verden. Og lader verdens aftryk i mig, komme til udtryk.
Jeg skriver prosa. Fordi virkeligheden er så fuld af historier, der skal fortælles. Og jeg kan ikke lade være med, at fortælle. Det byder mit (kunstneriske) ego mig.
En kunstner har altid et ego, ofte et stort. Det har jeg også, og det befinder jeg mig fint med at erkende.
Når jeg så skriver om uretfærdigheder, ugerninger, til tider endda forbrydelser, der kan fældes dom for. Så får jeg ros. Smukke tilbagemeldinger, og opbakning, der kan varme mig langt nok til, at omfavne de hug, jeg også får.
Nogle af dem, som synes så fantastisk om mit arbejde, kaster så senere deres grimmeste ord, og projektioner efter mig.
De gør det fordi, de føler sig afslørede i deres overforbrug af mine ressourcer.
De sender også deres venner til at gøre det samme.
Jeg har på intet tidspunkt skrevet noget, hvor jeg nævner folks identitet. Og her på fb, har jeg ikke nævnt nogen, hvis identitet kunne gættes af de mellem 4.995-4.999 andre på min venneliste.
Alligevel får jeg smidt ubekvemmeligheder mod min vej, for at skulle 'udstille' og 'mobbe'.
Med andre ord kan jeg ikke skrive om, når nogen har taget mig ved næsen. Eller numsen:-)
Fx. sådan som jeg skrev om i går.
Jeg synes det er helt utilstedeligt, at forsøge at censurere mig!
TIL:
At jeg KUN må skrive om virkelighedens mennesker, der gør virkelige ting ved mig, som jeg ikke bryder mig om.
NÅR det KUN er nogle bestemte mennesker, jeg skriver om!
NO WAY!
Desværre må jeg skuffe dem, som synes det er o.k., at misbruge min tillid. Eller min omsorg for andre. Mit hippie-hjerte.
Jeg må skuffe dem, som elsker, at jeg bruger mig selv, til at skrive om livet, verden, mennesker, smerte, kærlighed, glæde. Hvis de samtidig tror, at jeg ikke vil skrive om, hvis de SELV gør mig eller andre ondt.
Ligesom jeg skriver om alt det, som gør mig godt,
skriver jeg også om alt det, som gør mig ondt.
Den frihed vil jeg til en hver tid fastholde!
Som forfatter, er ord selvsagt min udtryksform.
Det er her jeg bevæger mig. Lever. Spejler. Ser ud til verden. Og lader verdens aftryk i mig, komme til udtryk.
Jeg skriver prosa. Fordi virkeligheden er så fuld af historier, der skal fortælles. Og jeg kan ikke lade være med, at fortælle. Det byder mit (kunstneriske) ego mig.
En kunstner har altid et ego, ofte et stort. Det har jeg også, og det befinder jeg mig fint med at erkende.
Når jeg så skriver om uretfærdigheder, ugerninger, til tider endda forbrydelser, der kan fældes dom for. Så får jeg ros. Smukke tilbagemeldinger, og opbakning, der kan varme mig langt nok til, at omfavne de hug, jeg også får.
Nogle af dem, som synes så fantastisk om mit arbejde, kaster så senere deres grimmeste ord, og projektioner efter mig.
De gør det fordi, de føler sig afslørede i deres overforbrug af mine ressourcer.
De sender også deres venner til at gøre det samme.
Jeg har på intet tidspunkt skrevet noget, hvor jeg nævner folks identitet. Og her på fb, har jeg ikke nævnt nogen, hvis identitet kunne gættes af de mellem 4.995-4.999 andre på min venneliste.
Alligevel får jeg smidt ubekvemmeligheder mod min vej, for at skulle 'udstille' og 'mobbe'.
Med andre ord kan jeg ikke skrive om, når nogen har taget mig ved næsen. Eller numsen:-)
Fx. sådan som jeg skrev om i går.
Jeg synes det er helt utilstedeligt, at forsøge at censurere mig!
TIL:
At jeg KUN må skrive om virkelighedens mennesker, der gør virkelige ting ved mig, som jeg ikke bryder mig om.
NÅR det KUN er nogle bestemte mennesker, jeg skriver om!
NO WAY!
Desværre må jeg skuffe dem, som synes det er o.k., at misbruge min tillid. Eller min omsorg for andre. Mit hippie-hjerte.
Jeg må skuffe dem, som elsker, at jeg bruger mig selv, til at skrive om livet, verden, mennesker, smerte, kærlighed, glæde. Hvis de samtidig tror, at jeg ikke vil skrive om, hvis de SELV gør mig eller andre ondt.
Ligesom jeg skriver om alt det, som gør mig godt,
skriver jeg også om alt det, som gør mig ondt.
Den frihed vil jeg til en hver tid fastholde!
indsendt af odile @ 12.36
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start