Grrrrrrrrrr!

Skal hele tiden give mere, og mere slip. På kontrol og sande at jeg er magtesløs overfor min fysiske situation.
Og måske kan det at jeg giver det sidste slip, hjælpe mig til, at blive rask.

Men systemet er atter sejt, at trækkes med. 

Fysserne har anbefalet mig at blive set på, af den kirurg, som opererede mig for næsten 3 mdr siden. Da jeg ikke er i fremgang.

Så jeg ringer til hospitalet, og får at vide;
- at jeg ikke kan få en kontrolsamtale, på en helt almindelig diskus prolaps operation.
- faktisk kan jeg slet ikke bare ringe ind på den måde, for det er jo alt for lang tid siden, jeg blev opereret (jamen det er jo netop pointen!!).
- praktiserende læge skal vurdere om jeg overhovedet (!) kan vurderes, til et kontroltjek!

Alt det er vel, som sådan noget er. 

Men den mistænkeliggørelse. Og den talen-ned-til.

Som om jeg elsker at komme på hospitalet. 

Elsker at gå her på 3. måned i høje morfindoser. 

Elsker at ringe til min læge, og bede om at få lov til, at tale med kirurgen. 

Den kirurg som sagde, jeg ville gå ud af hospitalet dagen efter hun havde opereret. Uden krykker vel at mærke.
Som om jeg elsker ,at min genoptræning ikke lykkes. 

Som om jeg elsker, at fysserne beder mig kontakte hospitalet, for hjælp.

Øv. Jeg er lige nu så extremt træt af det hospital! 

Det var en forfærdelig indlæggelse. Og nu igen!
Jeg nægter at blive behandlet, som om jeg er en hypokonder, der ligger systemet til last!
Grrrrrrrrrrr!