Ny blogger start!

Der har været en del, som har foreslået, at jeg skriver en bog om, at være blevet så syg, og så afhængig, at jeg ikke kan klare mig selv. Om hvordan det danske sygehusvæsen fungerer. Og om min personlige vej, for at blive rask.

Da det tager sådan cirka en allerhelvedes tid, at skrive en bog, har jeg besluttet i stedet at blogge (i hvert fald for nu).

Om hvordan mit liv med eet forandredes.For cirka fire måneder siden. Om hvordan jeg griber an, at være sat ud af spillet, rent fysisk.

At have nedlagt al virksomhed, være uden arbejde. Uden betydelig indtægt. I en tid hvor finanskrise også påvirker vores familie via vores firma.

Om hvordan det er, ikke at kunne bidrage i hverdagslivet med børnene & hunden. Madlavning, indkøb, rengøring. Haven, fritid, skolearbejde,sommerhuset, legeaftaler & sociale liv.

At være sat i skak af stærke smerter og/eller morfin. Det trods den operation, jeg til sist overgav mig til, for at standse dette.

Og om blive kørt til genoptræning med DITO-bustranport (indtil nu, kendte jeg kun VBT-transport. Og det kun rent professionelt!)

Om at være et menneske, med en(al for høj)indbygget trang til at kontrollere, og være på forkant. Og som nu må omstille sig til at være magtesløs, og afventende.

Jeg har blogget lidt, i de seneste måneder om de her tanker, men vil nu være mere målrettet. Samle oplevelserne. Tankerne. Glæden. Dagene. Det svære. Og alt det jeg lærer. Det jeg får. Og det jeg må give.

Jeg vil blogge om det, ud fra den filosofi, som jeg arbejder/lever med hver dag. Nemlig at finde kræfterne. Holde håbet. Vide der er en vej hen til et fantastisk liv. Også selvom der er smerter. Og manglende kontrol over kroppen. Og jeg ikke kan forlade mit hjem. 

Min tilgang er spirituel. Det er ikke nyt for mig. Men det at blive så syg, har skærpet mit behov for, at få spiritualitet helt ind. 

I min indre kerne .

Men jeg har også brug for dine tanker, oplevelser, erfaringer.
Mine kræfter er ret små. Eller det er de egentlig langt fra, for man skal være så stærk, for at være så syg. Det tror jeg de fleste af jer kender til:-)

Så mine kræfter går til genoptræning, på at fordøje medicinen. Få smerterne til at fortrænges, og dem som alligevel bliver, kunne bevæge mig en smule rundt på trods.

Men så er der ikke så meget tilbage. Bl.a. derfor en bog er alt for uoverskuelig, at komme i gang med. Jeg kan ikke sidde op, så det meste må skrives hurtigt, og i mindre passager.

Selvom jeg savner vildt meget, at være social!!
Ses med dejlige mennesker. Og HØRE om andres liv! Yeah!
Det er en ren lease, når veninderne har været forbi, og nærmest som med magisk evner, har de lysnet timerne op, mens de har fortalt om deres liv.
Men selvom det er så skønt, så magter jeg ikke ret meget.

MEN, MEN, MEN - jeg vil så gerne være i kontakt med jer!
Om hvordan I lever med sygdom, eller handicap. Hvad der skaber glæde? Hvornår kommer frustrationerne? Hvad som helst.
Skriv til mig! Her eller på Facebook.

Jeg glæder mig til at komme i gang. Eller det er jeg vist kommet..
Og til at høre nyt.

ell, nu er jeg så liggende på begynde fjerde måned. Så jeg kommer til at skrive retroperspektivt, til tider.
For at få fortalt fra en start.