'Tænk! dig rask' Det er så let at sige!

Det er aldrig sket før,
at jeg har været så træt.
Jeg kan næsten ikke bære mig selv
længere.
Læner mig tilbage, lader som om, intet er.
Kun en væren som intet kræver.

Jeg har det som om, mine hænder var fulde
 lige før,
af alt det jeg skulle nå.
Alt det vigtige, jeg måtte vise.

Men i samme nu jeg ser på dem,
er de tomme.
Gør det noget? spørger jeg mig selv

Jeg ved godt folk si´r
'Du kan tænke dig rask!
Du skal give slip, så bliver du fri!'

Jeg har også selv sagt noget
i den stil
uden at vide selv hvordan det er.
Jeg mener,
virkelig
er...

Engang talte en lærer
med forført sødme i sit blik, om en munk der sagde;
'Jeg tilgiver mine bødler at have udsat mig for tortur!'
'Se! Det er tilgivelse! Se! Dét er stort!' sagde min lærer.

Jeg vidste bare, at han aldrig
havde kendt til,
at tilgive.

Ja, undskyld, hvorfor lyder jeg så bitter?
Jeg ku' sige det er den træthed, som ingenlunde klæder mig.
Det er bare..
folk si´r så meget.
Men hvem lever det selv?

Det kan blive så fortvivlende respektløst,
at folk  si´r andre, skal gøre mirakler.

Især når de ikke selv vedkender sig
deres 
eget lys.

Alligevel er det sådan jeg gør.
Slipper alt.
Tilgiver alt.
Tager imod.

Og føler mig så ene,
som aldrig før.

Jeg bliver nødt til at leve
dét, jeg siger.
Være de ord
jeg skriver.
Ordene jeg taler.

Jeg er mine ord
For hvis ikke, er
jeg intet.

Der er ingen ord
der beskriver
hvordan det er at blive handicappet.
Eller være krøllet sammen
af smerter.
Jeg håber du vil bære over med mig:
At jeg har lyst til, at du bærer mig.

'Jeg vil ikke mere!' råber jeg og tramper i jorden,
og rykker endnu nærmere.

Jeg tilgiver alt,
lader min fortid
hvile
har ingen kamp længere.
Vil drive med
hvor Solen vil ta´ mig.

Jeg mangler stadig
et stykke vej
før jeg kan. Helt.
Kan være
mine ord.

Det tager tid
at forandres
Så markant.

Hvorfor er der så stor succes i alt det overfladiske?

Jeg har så tit tænkt: Hvorfor har han/hun så meget succes? Med noget så overfladisk?!

Nej, det skrev jeg bare ikke!
Jo, sgu! Jeg siger det højt! Med fare for at verden vil synes jeg er en mokke. Eller utro mod universet. Det større kollektive højere selv.
Men jeg har tænkt det!
Undret mig. Plaget mig.
Været tæskegrøn af misundelse.
Suk.

Ikke desto mindre er den en del af den spirituelle lære jeg gennemgår.

For jo! Verden giver opmærksomhed & penge til personer der er overfladiske.
Eller selvoptagede.
Som sælger et produkt der er ligegyldigt.
Til tider endda eet, der narrer folk.

Noget i os ønsker at logge ind på blogs med sex. Eller købe den kur til lykke & ungdom. 

Bogen der lover dig 'For altid slank!' eller 'Sådan bliver du millionær!'
Synge med på umodne tekster sunget af 'de unge og de smukke'.

Trods vi bliver mere og mere vidende. Belæste. Uddannede. Så køber vi til stadighed gyldne løfter. Og måske er det præcist dét værd? At føle sig forgyldt for den stund det varede?

I hvert fald er det sådan det er.
Jeg har fået min fred med det!

Nogle vil tænke jeg svigter. Fra at have været hende der talte om prostitution. Om smerte. Tog mig af dem, der manglede en stemme. 






 foto Ulrik Jantzen



Til at være positivt tænkende. Snakkende. Være forgyldt af min egen overbevisning. Ville noget andet med mig. Mit liv.

Ikke at jeg nogensinde kommer til at hverken sælge bøger med tricks-kure, falske løfter. Lave workshops og foredrag uden hjerte og hjerne. Sælge sensationer, fordi det giver mig medietid.

Men jeg kommer til at lave noget helt andet end jeg har været kendt for.
 Fordi jeg er fuld af ideer. Energier. Og fede budskaber til alle!

Der er intet letkøbt eller tyndt. Tomt eller smart.
Men det ser alligevel pissegodt ud!
Glæd dig bare, sir jeg! For det bliver så sjovt!
Og med mit levet liv, så har jeg lært alt om mørket. 
Derfor kan jeg nu gå med lyset!
Uden det bliver overfladisk. Eller tomt.
For dig!