02 03 04 ODILES BLOG: september 2009 05 13 14 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 ODILES BLOG 22 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

torsdag den 24. september 2009

Jeg vil bare sige undskyld, det var virkelig ikke med vanilje.....!



Jep, det ER mig der gjorde det! Undskyld!

Well, denne morgen gik det galt. Jeg havde ikke tænkt mig om og jeg nåede ikke at redde situationerne før de løb løbsk!
Og jeg må skrive det her, for jeg tror jeg får det tilbage som en boomerang - så hvorfor ikke skynde mig at galpe op om det, for bare at ta´lidt af pinligheden af?

Jeg har jo denne her ret store hund. Og jeg har for vane at gå med den gennem KBH i den tidlige morgenstund. Jeg har også for vane, altid at være medforsynet hundeposer - som jeg i øvrigt har mange sjovt designede af. Blot for signalværdien; jeg rydder sgu da op efter min hund, altså! 

Men eh.. denne morgen tænkte jeg i en mere minimalistisk model af oppakning, så dametasken blev i bilen, og jeg tog to hundeposer i hundesnoren - da jeg jo VED af erfaring, at Gandhi ikke har... eh.. behov for mere.
Men man skal jo blive klogere.......

Gandhi skider, meget velvalgt vil nogen måske sige, til to posers forbrug, lige uden for Station City. (Og NEJ! - det er han ikke trænet til...!) Så jeg kan med renpudset samvittighed samle pænt op efter mig, og vi går glade videre ned ad gaden. 
Dér møder vi så en fra ungernes skole og dennes far, som jeg kun kender på det der plan, hvor man pænt og høfligt har sagt 'hej, hej'.
I netop samme øjeblik, sætter Gandhi sig ned og skider en af sine grande lorte! 
- Godmorgen! (og jeg står tomhændet - ingen pose til at samle op med, for han har jo for helvede lige skidt sin vanlige ration!!!) prøver jeg med strudsestrategien; stort smil, ingen ser noget, hvis jeg spiller dum blondine... (og det er jo her jeg skulle have sagt noget om, at jeg havde opbrugt hundeposerne og bortforklaret i et væk!!) Tror ikke strudseteknikken helt virker, får synes nok det var et noget stramt godmorgen jeg fik tilbage. Måske pga lugten??

Går så cirka ti meter længere hen ad gaden, bliver passet op af en sølvfarvet stationcar, hvor en kvinde med samme farve hår som hendes bi,l stiger ud og bjæffer højt ad mig;
-Glemte du ikke at rydde op efter din hund?!! Og ligner noget der er mere bidsk end Gandhi nogensinde har været.
- Nej, jeg GLEMTE ikke at rydde op, men kan ikke, da min hund har skidt mere i dag, end han må!! var så ikke det svar jeg kom ud med, men havde en facade af, vend den anden kind til og hold munden tæt snerpet sammen! der kom ikke een lyd ud af mig!

Jeg hiver det stakkels femogtres kilos dyr til mig, og marcherer videre ind i byen, kommer ind til kanalerne, hvor bæstet fandedyleme skider for 4.gang inden for femten minutter! Det er bare ikke aftalen, vel?!
Denne gang lige foran en parkeret håndværker bil, med fører og passager! Og nej, jeg har ikke fremtryllet en hundelortepose i mellemtiden!!! Så jeg får øje på en halvvåd cigaretpakke i rendestenen, som jeg så må skubbe/skrabe min hunds efterladenskaber ud over fortovskanten og ned i pisserenden, med! 
ØV, for helvede! Det er bare pinligt!!

Jeg HADER at blive råbt ad på gaden af fremmede mennesker! 
Og jeg HADER at være den pinlige mor, som lader sin hund overskride byen!

Så hvis I der har mødt mig og Gandhi (eller hans efterladenskaber...!) læser dette, så rundstyk! Jeg er vældig, vældig flov inde bag mine solbriller. Og det skal aldrig ske igen, at jeg går afsted uden en rulle af hundelorte-poser.....
Og fra nu af opdrager jeg ham til KUN at skide foran Station City!