Når de andre overdøver dig!
At mange mener det samme, har aldrig gjort noget mere sandt.
Alligevel er det som om, mange opgiver at lytte til deres indre. For at følge de fleste.
Det ses igen og igen, og når det er extremt grelt, kan det se ud som det gjorde i Tyskland under Hitler bl.a.
Men det ses også på arbejdsplader og i børne -og unge institutioner, hvor mobbeadfærd/-ofre slet ikke er sjældent.
Og selv i den enkelte familie, i det enkelte parforhold, kan det være svært at holde fast i sig selv.
Måske har du også glemt, at det er din indre stemme, der fortæller dig, hvordan du lever dit liv bedst?
Jeg har selv engang været bange for at være mig. Bange nok til, at jeg prøvede at passe mig ind efter verden omkring mig. Det lykkedes ikke, for jeg forsvandt. Heldigvis hev jeg mig selv frem igen, og fik sat fokus på hvem jeg var - og især hvem jeg ikke var! At tage sig selv alvorligt, er det allermest eksistentielle & essentielle man kan gøre for sig selv som menneske. Hvis ikke man tager sig selv alvorligt, tager man heller ikke sine drømme alvorligt. Eller sine ambitioner. Problemer. Livet. Sine evner. Og meget mere.
Men hvordan gør man det? Tager hånd om sig selv, og lader sin egen indre stemme overdøve den støj vi alle befinder os i konstant; medier, kollegaer, venner, kæreste/kone/mand, børn, musik, kultur etc.
Meld dig til fyraftensgruppe, hvor du får fokus på:
- at lytte til din indre stemme.
- hvordan kan jeg vide, hvad der reelt er min indre stemme?
- at fastholde din indre stemme
- og følge den ud i livet, ud i praksis.
Her:
tilmelding til fyraftensgruppe: Min indre Stemme
PS. Jeg opretter forskellige grupper med forskellige temaer, se her for mere info:
Info om grupper m.m.
Alligevel er det som om, mange opgiver at lytte til deres indre. For at følge de fleste.
Det ses igen og igen, og når det er extremt grelt, kan det se ud som det gjorde i Tyskland under Hitler bl.a.
Men det ses også på arbejdsplader og i børne -og unge institutioner, hvor mobbeadfærd/-ofre slet ikke er sjældent.
Og selv i den enkelte familie, i det enkelte parforhold, kan det være svært at holde fast i sig selv.
Måske har du også glemt, at det er din indre stemme, der fortæller dig, hvordan du lever dit liv bedst?
Jeg har selv engang været bange for at være mig. Bange nok til, at jeg prøvede at passe mig ind efter verden omkring mig. Det lykkedes ikke, for jeg forsvandt. Heldigvis hev jeg mig selv frem igen, og fik sat fokus på hvem jeg var - og især hvem jeg ikke var! At tage sig selv alvorligt, er det allermest eksistentielle & essentielle man kan gøre for sig selv som menneske. Hvis ikke man tager sig selv alvorligt, tager man heller ikke sine drømme alvorligt. Eller sine ambitioner. Problemer. Livet. Sine evner. Og meget mere.
Men hvordan gør man det? Tager hånd om sig selv, og lader sin egen indre stemme overdøve den støj vi alle befinder os i konstant; medier, kollegaer, venner, kæreste/kone/mand, børn, musik, kultur etc.
Meld dig til fyraftensgruppe, hvor du får fokus på:
- at lytte til din indre stemme.
- hvordan kan jeg vide, hvad der reelt er min indre stemme?
- at fastholde din indre stemme
- og følge den ud i livet, ud i praksis.
Her:
tilmelding til fyraftensgruppe: Min indre Stemme
PS. Jeg opretter forskellige grupper med forskellige temaer, se her for mere info:
Info om grupper m.m.
indsendt af odile @ 08.51
2 kommentarer:
Klokken 8. januar 2013 kl. 10.06 ,
Anonym sagde ...
Det har taget mig mange år, efter min tid i prostitutionen at lære at finde ud af, hvad jeg egentlig selv var. Mine grænser, mine værdier og ikke mindst min egen stemme. Men jeg har fundet meget af det - men stadig i dag er jeg nødt til at spørge mig selv, hver eneste morgen inden jeg står op og går på arbejde: Laver jeg dét, jeg har lyst til? Har jeg stadig lyst til dette job? Er min hverdag nok til at tænde ilden i mig? Når jeg kan sige ja, så er det noget nær lykke. Når jeg kan sige nej, er det dog ingen ulykke - for så har jeg netpo erkendt hvilken ændring der skal til. Og så skal jeg blot lave den. Det er en vidunderlig gave at opdage friheden.
Klokken 9. januar 2013 kl. 18.30 ,
odile sagde ...
Kære du, der har været i prostitution.
Hvor er det fedt, fedt, fedt at læse, om dine evner til at tage vare på dig.
For når man har været i pros., så kender man i den grad til det yderste af ens grænser for, hvad man kan byde sig selv. Og hvad man kan holde til.
Man skal være så stærk for at komme igennem, men især også at begynde at passe på sig.
Jeg er fuld af beundring.
Tak fordi du skrev og fortalte
Kh, O
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start