Lysende og berigende nytår til dig. Og dig! Og dig!
Det er den sidste dag, i 2012. For nogen et smukt år der afgår, for andre kan det ikke gå hurtigt nok, med at træde ind i 2013.
Trods mit indlæg i går, om sorgen. Som trænger sig gennem styrken ved jul og ved nytår, så er jeg ikke desto mindre ganske sikker på, at der vil komme så meget smukt! Så meget rigt! Så stor glæde! Så alsidig udvikling! Så berusende kærlighed! i det nye år. Til dig. Mig. Os.
Livet lærer os hele tiden. Og det er op til os hver og især hvordan vi vil bruge vor erfaringer. Men jeg tror ikke på aleneheden. Det kan nok være nemmere at være single, og ikke blive udfordret af en andens spejl hele tiden. Men vi udvikler os stærkest i relationer.
Og ja, relationerne kan være livsnødvendige.
Alle har brug for en 'a little help from my friends' her eller der.
Og jeg ønsker der kommer flere og flere åbne hænder til, her og der.
Sorgen kan sagtens ligge side om side med glæden.
Der er intet sandt, i en rendyrket negativ tanke eller i en rendyrket positiv tanke.
Det tror jeg ikke på.
At prædike om, at vi vil få det bedst ved, kun at tænke positivt og fornægte noget som helst andet i os, er en lige så guldbelagt karriere, som at skabe en illusion om, at vi ved at spise som stenalderfolk eller kernesunde autister, vil blive for ever meget unge og helt sikkert meget raske.
Når vi tænker os lidt om, ved vi godt det er en illusion. Men når vi er trængte, køber vi gerne illusioner. Problemet er blot, at den slags trends er for ensidige til at kunne bære et menneske. Og et liv. Man kan heller ikke leve et liv på Nupo. Vel?
Der er intet i livet eller mennesket, der er ensidigt. Sort eller hvidt.
Vi kan ikke være det ene uden det andet. Og jeg tror ikke på vi skal vælge.
Snarere omfavne det, som nu er i os.
Men! vide, at der hele tiden er et nyt øjeblik, hvor vi kan fange lyset som det springer os i øjnene.
Tiden har lært mig, at det kan være livsnødvendigt at tvinge sig selv til at se lyset!
Vanen med at famle i mørke kan for mange betyde en indædt overbevisning om, at lyset kun skinner på de få. Aldrig dem.
Det er ikke farligt at stole på lyset! Det kommer no matter what! Om vi tror på det eller ej. Derfor har jeg for længst opgivet at bruge mit liv i tusmørket, men har altid stillet mig på tæer for at blive ramt at solens stråle, når jeg var tynget mest nedad.
Således vil jeg gå ind i det nye år -
med lyset bankende på min pande.
Kende året bag mig, lade det ligge i min erfarings sø.
Og glædes over alt hvad jeg har nået. Juble over alt det spændende der ligger dér, i 2013.
Lige til at samle op. Eller gribe.
Jeg er ganske sikker på, lyset også når din pande. Dit blik.
At 2013 bliver et lysende og glædeligt nyt år.
Vi ses derinde, lige om lidt!
Trods mit indlæg i går, om sorgen. Som trænger sig gennem styrken ved jul og ved nytår, så er jeg ikke desto mindre ganske sikker på, at der vil komme så meget smukt! Så meget rigt! Så stor glæde! Så alsidig udvikling! Så berusende kærlighed! i det nye år. Til dig. Mig. Os.
Livet lærer os hele tiden. Og det er op til os hver og især hvordan vi vil bruge vor erfaringer. Men jeg tror ikke på aleneheden. Det kan nok være nemmere at være single, og ikke blive udfordret af en andens spejl hele tiden. Men vi udvikler os stærkest i relationer.
Og ja, relationerne kan være livsnødvendige.
Alle har brug for en 'a little help from my friends' her eller der.
Og jeg ønsker der kommer flere og flere åbne hænder til, her og der.
Sorgen kan sagtens ligge side om side med glæden.
Der er intet sandt, i en rendyrket negativ tanke eller i en rendyrket positiv tanke.
Det tror jeg ikke på.
At prædike om, at vi vil få det bedst ved, kun at tænke positivt og fornægte noget som helst andet i os, er en lige så guldbelagt karriere, som at skabe en illusion om, at vi ved at spise som stenalderfolk eller kernesunde autister, vil blive for ever meget unge og helt sikkert meget raske.
Når vi tænker os lidt om, ved vi godt det er en illusion. Men når vi er trængte, køber vi gerne illusioner. Problemet er blot, at den slags trends er for ensidige til at kunne bære et menneske. Og et liv. Man kan heller ikke leve et liv på Nupo. Vel?
Der er intet i livet eller mennesket, der er ensidigt. Sort eller hvidt.
Vi kan ikke være det ene uden det andet. Og jeg tror ikke på vi skal vælge.
Snarere omfavne det, som nu er i os.
Men! vide, at der hele tiden er et nyt øjeblik, hvor vi kan fange lyset som det springer os i øjnene.
Tiden har lært mig, at det kan være livsnødvendigt at tvinge sig selv til at se lyset!
Vanen med at famle i mørke kan for mange betyde en indædt overbevisning om, at lyset kun skinner på de få. Aldrig dem.
Det er ikke farligt at stole på lyset! Det kommer no matter what! Om vi tror på det eller ej. Derfor har jeg for længst opgivet at bruge mit liv i tusmørket, men har altid stillet mig på tæer for at blive ramt at solens stråle, når jeg var tynget mest nedad.
Således vil jeg gå ind i det nye år -
med lyset bankende på min pande.
Kende året bag mig, lade det ligge i min erfarings sø.
Og glædes over alt hvad jeg har nået. Juble over alt det spændende der ligger dér, i 2013.
Lige til at samle op. Eller gribe.
Jeg er ganske sikker på, lyset også når din pande. Dit blik.
At 2013 bliver et lysende og glædeligt nyt år.
Vi ses derinde, lige om lidt!
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start