Hey, er der en Gud tilovers et eller andet sted?

Hallo? Halloooo?! Jeg mener det? Er der ikke bare en - et eller andet sted? Tilovers? En gud.
Som vil tale gennem mig? Må godt være brugt. Eller er de alle taget?
Af en tidligere hjemløs i USA. En irsk forhenværende husmor. Eller et engelsk barn der blev groft vanrøgtet, men nu laver empowering hypnoser. Eller en tysk (eller schweizisk?) ung mand, som murer sig inde i nu´et et par år.  En anden amerikansk midtvejskrise-kvinde, som oplevede vold og seksuelle overgreb som barn, voksen og oven i, fik en livstruende sygdom.

Lorna Byrnes, Louise Hay, Abraham - Esther Hicks, Glenn Harold, Tolle, etc, etc. .
Alle går de ud og bryder verdenslogikken, med deres nye tilgængelige viden. Vælter deres budskab ud i insisterende strømme, som vi lapper i os. Fordi der er intet! så dejligt som sandheder. Vi sulter efter dem - alle af slagsens.

Det er ikke fordi jeg er bitter!
Altså o.k. jeg føler mig nok en kende overset, her i det kolde Nord. Mangler vi egentlig ikke et skandinavisk mirakel af samme kaliber, som de andre her? *Bitter* Hm - det har bare sådan en grim eftersmag. Og efterlader rynker - på den forkerte måde! Og rynker vil jeg ikke have flere af, for det minder mig blot om hvor mange jeg har fået, mens jeg har været syg. Og hvor slidt jeg er blevet at se på.

Nå, men det er de dér Mirakelmagere.

Man hører, læser og oplever og læser mere om, hvordan de store spirituelle lærere, har gennemgået adskillige helveder på jord! Mistet alt, prøvet alt, gjort alt og mere til.
Og på et tidspunkt var de så mishandlede på krop og sjæl, at de indså, de intet havde og intet kunne gøre mere. Kun give slip på det allersidste. Håbet. Lade sig give efter. Lade sig læne tilbage. Overgive sig til at være - blot. Og de gjorde det! For der var intet andet de kunne gøre!

Det lyder tiltrækkende. Og ret let, at overgive sig til 'blot at være'. Utroligt let! Man skal vel bare trække vejret, glemme at skifte underbukser, sidde og nyde et eller andet og altings skabelse, springe en hårfarvning over og lade børnene rode på deres værelser?

Men det er afmægtigt svært! Det sværeste jeg nogensinde har forsøgt (forsøger..) at lære.
Og de gjorde det, fordi alle ligegyldigheder endelig var blevet ligegyldige.

At slippe sit egocentriske ego - slippe alt! hvad man er opdraget til at tro på af værdier. Slippe alt og springe! Vide at nettet er spændt godt ud, selvom man ikke kan se det, dér højt oppe fra, hvor man står.

At slippe sin frygt, er det sværeste et menneske kan gøre.
Men det har de jo gjort. De dér Mirakelmagere.

Og da de gjorde det, begyndte Gud at tale gennem dem! Eller det guddommelige.

Eller også er det lyset, der skinner pludseligt. Ubestridt og indlysende klart, så de får sandheden leveret. Som appelsiner i en lind strøm ned i turbanen.

Så skriver de en fantastisk bog, dikteret af en større bevidsthed end dem selv. Som straks løber verden over i millioner af eksemplarer. De rejser verden rundt og taler og fortæller, og forbliver altid ydmyge. Taknemmelige. Fantastiske 'egocentriske-fri' og helt igennem forbilledlige. Wauw. Sikke nogle mennesker! Det er næsten ikke til at tro, de stadig blot er mennesker.

Så er det jeg tænker på, om der mon er en gud tilbage? En der står og mangler et menneske at tale gennem? For jeg ku´ virkelig godt tænke mig, at være det talerør! Virkelig!

Jeg er parat til at være ydmyg og smide alt! mit ego. Og jeg har mistet alt, der er ikke mere for fogeden at komme efter. Her er så tomt, at ekkoet af mine forliste drømme, bener rundt som ildere i mine hjertekamre. Jeg er så klar/ så klar/ så klar/ så klar.....Men mon en gud er klar til mig?

Jeg tager imod en hvilken som helst af slagsens – jeg bærer ingen fordomme! Han må være en hende og hun må være en ham. Det er lige meget hvilken religion Den/Hun/Han/ Det tilhører, når bare Den Allerhøjeste Bevidsthed er mig tro. Og jeg skal love at være det, så meget i lige måde.

No shit-talking! Ingen laven grin med!
 – jeg taler fra min inderste kerne af desperation. Og uforløste væsen. Det er ingen X-factor drøm eller femten minutters knaldperle. Det er the real  deal. Alt det jeg har at byde på. Alt det livet har budt mig, som skal outsources.
Jeg laver ingen sjov!
Selvom det skal være sjovt! Livet. Det nye liv.

Jeg har ingen problemer med at skulle være guru istedet for feteret diva (medmindre man kan være begge samtidig?) Men jeg ved godt jeg bare er et menneske, og at jeg skal lære at tøjle alle mine menneskelige downfalls. Og jeg skal nok gå til stemmetræning og få mig en agent. Og en meget bedre website end den jeg har nu! Og jeg vil helt sikkert fungere perfekt, som en evig loyal og altid renskuret sekretær. Med en svag duft af Chanel nr 5.

OM!
jeg bare kan få lov. Få lov til at få min drøm opfyldt. Få lov til at leve det liv, jeg altid har længtes efter.

Kære Allerhøjeste Bevidsthed,
jeg er klar.

 

PS.

Remt praktisk er først fra i morgen!
For mit nye liv starter først, helt præcist imorgen. Når kirurgen er færdig med sin del af arbejdet!