Clarity! ...øh...

Ja, det er meget fint, at tage et englekort hvor der står clarity, jeg mener mig der er klarseer (eller clairvoyant, som de fleste kalder det).
Men hvad er det lige min dag i dag, skal give mig af klarsyn? Eller på hvilken måde skal jeg være klartseende?

Det er er spekulationer jeg kan drible rundt, oppe i min hjerne med. Hjernens egen træning, som sættes i gang  længe inden jeg sætter min krop til genoptræningen.
Clarity?..Hm....

Som de fleste ved, så er mange clairvoyante udelukkende i stand til at se på andre, for andre.
Ikke for sig selv. Jeg er noget nær, ingen undtagelse.

Altså selvfølgelig er der ting jeg kan se, veje der vil blive gået ude i fremtiden og alt det. Men jeg kan også opleve at stå i en situation, hvor jeg ikke vidste jeg ville komme. Det er sådan set som det skal være, for hvordan skulle jeg ellers kunne leve?

Men nogle gange holder det heller ikke - noget af det jeg lige har skrevet.

Der er stunder, dage eller nætter, hvor jeg får en særlig rastløshed i min krop. Og jeg kan ikke komme frem til hvorfor, i mine tanker. Alt synes normalt.
Indtil jeg får en besked om at en af ungerne er kommet galt af sted i skolen. De har måske slået sig, og skal på skadestuen. Eller røget ind i en rigtig svær konflikt, som ikke bare lige løses og glemmes igen.

Det kan også være manden oplever noget slemt. Fx engang hvor han fik åbent benbrud.
Lige i det jeg får beskeden, slapper kroppen af. Og så kan jeg gå i gang med at tage mig af dét, som er hændt.

Jeg bruger også selv at gå til klarseere, når jeg er på den. Men desværre findes der meget få, som er dygtige nok.
Nu er det jo meget forskelligt, hvad man vil have ud af en session. For nogle er det vigtigt at få en tegning med af deres aura. Eller et lydoptagelse af samtalen.
Det er jeg ligeglad med. Jeg husker nok det, som er vigtigt.

Men fordi de rigtigt dygtige er svære at finde, så har jeg kun været hos to, som jeg fik noget ud af. Og der har så været to mere, som ikke rigtigt gav mig noget.
Nå ja, hvis det var en holdbar statestik over klarseere i Danmark, ville det være helt  o.k., hva?. Hahaha!

Jeg savner meget at have en mentor. Men begge de to kvinder jeg i den grad lærte af at være hos, arbejder ikke Danmark længere.


Så måske, siden jeg nu er vandret af de tanker i dag, skal jeg få gjort mere ud af, at skrive om min spiritualitet. Hvordan jeg lever og arbejder med den. Hvad der skal ske fremover i mit liv.

Nå, ja, det har jeg ikke forklaret. Der hvor jeg kan se på mig selv, det et bl.a. som nu, hvor jeg er meget syg. Jeg har ikke prøvet at se, hvordan forløbet vil være fremover. Men jeg ved hvorfor jeg er syg, og hvad det skal lære mig. Og den indsigt kommer meget hurtigt, klart.
Det er selvsagt en enorm force, at være så heldig at kunne det. For det gør det så meget nemmere at bære. End at sidde og føle bitterhed og opgivenhed.

Nå, mere tænkebox - er tiden inde til at skrive om, og offentliggøre, mit spirituelle liv?