Datteren går vegetar vejen...

Min datter  Karla Solvej erklærede for en uges tid siden, at hun vil være vegetar.
Vi sidder og spiser frokost, det er lørdag, og vi har den der slow-easy-going stemning. Masser af tid. Frokosten ta´s sådan ved et, måske to tiden. Det er også slik dag. Og det er tid til at have tid til sig selv dag. Vi elsker det alle. Sysler rundt hver for sig, eller samles om et eller andet.
Men at have tid til at være uforstyrret, det er en luksus! Selv for børnene. Tænk et mærkeligt samfund vi har skabt; at børn længes efter at have tid alene!

Nå, men hun sidder og er i gang med en fiskefilet på rugbrød. Meget grundigt, har hun skåret brødet  efter fiskens form. For hun kan ikke spise brødet uden noget oven på.

- Tænk på hvad de gør ved kyllingernes hals?! si´r  hun. Med opspærrede øjne stirrer hun lige ind i mine.
- Øh.. kyllings hals..? Jeg ved godt hvad hun mener, men vil have hende til at formulere sig klart.
- Det er nu høner, indskyder Niels. Tørt. Han sidder garanteret og sukker indvendig over tanken om, at sku´ have endnu en veggie i hjemmet.
Karla giver ikke tegn på, at have hørt ham.
- Hvad mener du med deres hals? kommer jeg igen
- De hugger den over! Med en økse! Det er så synd! Øjnene spærres endnu højere op.  - Så blodet det sprøjter langt op i luften!
 - Ja, jeg synes også det er synd, skat.
- Og de har ikke engang gjort os noget!  Jeg vil aldrig spise kød mere!
- Men Karla! Det er storebror, og han har den der særlige tone på, som han bruger, når han skal til at forklare hende noget hun nok har overset. -  Du spiser da kød nu! Fisk er også kød.
-  Ja, det ved jeg da godt! Men det er ikke det samme!
- Altså du har ret, på den måde, at vegetarer de spiser jo fjerkræ og fisk..
- Også kylling! afbryder Karla, og jeg kan se det er svært for hende at få det til at hænge sammen. For hvad gør hun så?
- Ja..
- Dét vil jeg ikke!
- Nej, men det behøver du heller ikke. Jeg spiser jo heller ikke kylling.
- Det hedder veganer, ikke? spørger Lukas.
- Jo, det er rigtig, Luke.
- Så du er sådan en blanding af veganer og vegetar, ikk?
- Præcis. Jeg smiler til ham. Han fik lige forklaret det, som jeg ville at Karla skulle høre.

- Men hør nu, du skal altså ikke blive vegetar, fordi jeg er det! siger jeg henvendt til Karla.
- Nej, det er det heller ikke mor. Jeg synes bare det er så synd.

Niels og jeg ser på hinanden, og vi ved begge at det kan blive lidt af en opgave.
Karla spiser meget lidt, og meget få ting. Hun er ikke blot kræsen/ selektiv, what ever you call it. Hun er superfølsom med alt, og også med mad og drikke! Det skal se rigtigt ud, dufte rigtigt og have den rigtige konsistens i munden. Hun seriøst hader, at få noget i munden, som er forkert! Så helt modsat af Lukas og Niels. De elsker begge mad; tale om det, spise det, lave det, finde på det...

Derimod er jeg langt fra det bedste forbillede!
Det er klassikeren med; lad være med at gøre som jeg gør, men gør som jeg siger.
Det virker ikke, uanset hvor mange gange man siger det, ha, ha.


Så nu skal jeg finde ro i, at hun nok skal få hvad hun har brug for. Jeg var været vegetar/veganer eller hvad det nu er jeg kaldes for noget, i cirka femogtyve år. Og har altid de fineste tal, når lægen tager blodprøver. Derfor må jeg have tiltro til, at også hendes krop nok kan fortælle hende, hvad hun har brug for.


Og så lavede jeg en status på facebook i går, med hjælp til hvad jeg kan give hende af tilskud og/ eller mad. Det kom der mange sjove bud på!


Enjoy, sir jeg bare!