Lortemorgener har guld i mund

Der er bare de morgener, som ikke sku have været. Dem som jeg ville ønske jeg kunne trække tilbage, for at rulle ud på ny. Gøre dem bedre.

Nu har jeg så været mor i lidt over 11 år. Og der er meget smukt at sige om det. Men gab! Jeg er en mor, der mangler den evne, at overgive mig hundrede procent til at elske kun at være mor. Sætte alt førend mig selv (tro mig, har prøvet gennem en del år. Det var aldeles påkrævet grundet sygt barn mm).

Jo, gu´ kan jeg bage de bedste boller i ungernes klasser, og der holdes årets brag af en diskofest hos os. Det er her man kan overnatte uden at der står en mor eller far i nakken på en hele tiden, for 'skal vi ikke lave noget sammen?', og man kan få lov at have en børnekultur i fred.
Så jo jeg er en fed type mor. Og alt det der.

Men jeg tilhører langt fra den type, meget moderne, meget korrekte type, som forbander sukker mere end djævlen, selv syr kostumer til fastelavn,
(og her vil jeg så godt lige sige, at jeg er pissemisundelig på dem, med så meget talent ud i at sy, for tænk hvilke fede ting jeg ku få fra hånden! Kun at gå i rødt tøj ser nok lækkert ud! Men det koster også i specialsyet tøj!)
og som kan sidde og drikke rødvin med de veninder, som man også havde inden man fik børn, til klokken to om natten. Trods man står op igen klokken halv seks! Og gå på Joan Ørting kurser, for at lære at være en sommerfugl og røre ved hans p.. mindst en gang om dagen (no way, gider jeg betale for at høre på det seksuelt grænseforstyrrede gejl).

Men hvad skete der for klokken halv seks! Og hyggetimer med tøserne om natten? Og stå og male i mørket og stilheden?

Hva`?!

Jeg var engang et udpræget B-menneske, i hvert fald hvad døgnrytme angik. Nu kan jeg nærmest ikke ligge i sengen til mere end otte... I weekenderne!

Og dét er her mit problem bliver så frygteligt åbenlyst!
Jeg er dårlig til morgener. Jeg stresser op, uden at behøve det. Nærmest en mekanisme, som sker af sig selv. Hvorfor?
Jeg er nærmest blottet for overblik, når jeg vågner dér, og ved jeg har cirka en time, til at sikre to mindreårige, kommer ud af døren; rene, mætte, påklædte, huskende skoletasker inkl. 'krævende-for-dagens-opgaver'. Det hele afsluttes med et: Kyz! Elsker dig! Kyz! Elsker dig! Kyz Elsker dig! til hver (manden må ikke glemmes!)
Wow, det er svært!

For alle er trætte. Alle har B-mønster, alle elsker langsomhed om morgenen, alle er vågne om aftenen,
(og lige meget hvor meget fornuft der er i, at lærerne skriver; husk god nats søvn og solid morgenmad gør en mere koncentreret elev!, så kan man ikke tvinge sig selv til at sove om aftenen, når man er vågen. Eller spise, når man er mæt....)
alle kan vi lide at tøffe rundt. Være vågen en halv times tid inden vi spiser. Og ja, vi har nok mere 'weekend/ferie-rytmer'. Selvom ungerne elsker at komme i skole, og manden elsker sit job.
(Ja, jeg er så hjemme, men elsker faktisk min genoptræning!)




I dag var en af de morgener, hvor det gik skævt, og jeg ikke formåede at blive i vatter. Stress, stress, stress rundt i huset, ud til morgenmad, ud og børste tænder, af sted, af sted, af sted.


Da jeg ikke kan ændre på hvordan vores samfundsstruktur er bygget op. For skolemødetider klokken ti, er nok urealistiske mens mine unger går i skole. Jeg MÅ finde en måde, at finde ro om morgenen.
Og være et godt eksempel for ungerne til, hvordan de kan navigere i morgener og struktur der er indbyder til stress. Og ungerne vænner sig til, step by step, at have ansvaret selv. Stå op ved vækkeur, selv pakke tasken alt det der. De mangler stadig noget med at få overblik over den der tid! (og hvornår mon jeg selv er gammel nok til, at tage ansvar for selv at nå, hvad jeg skal nå, på det min. af tid der altid er?!)

Men guldet er hver morgen, at lige meget hvilken slags vågnen-op vi har haft, så er der altid et farvel, som varmer og sætter alt på plads igen.
Jeg elsker det kyz, det:' jeg elsker dig', den tilkendegivelse af, at vi er sammen på vores måde, og vi elsker hinanden og lander hos hinanden.
Altid.
Det ønsker jeg altid vil forblive sådan. Altså så længe de bos sammen med os.