Kan man være lykkelig trods tyndt hår?

(klumme til Oestrogen.dk, fra 2011)

 - Jeg vil fandme ikke ha’ den grimme cykelhjelm på! brøler min meget smukke syv-årige datter, og drøner gennem stuerne ind på sit værelse. Gulvene dundrer stadig efter hendes hæle. Jeg suser stille ind efter hende.

- Jeg ligner en idiot med den hjelm på! Nu er der også tårer med. Nogle arrige nogle.

- Hvorfor?

- Den har en latterlig form!

- Øh....

 - Og den ser åndssvag ud, fordi mit hår er så tyndt!

Stor selvindsigt  af en syv-årig. Men som syv-årig, står hun også uden erfaring med at rumme den!

Hun elsker det hår, hun ikke selv har og aldrig får, og kan svømme væk i venindens vilde krøller. Da hun var mindre, sagde hun til frisøren, at hun gerne ville klippes langhåret. Og hun kommer til at kæmpe med det hår, hun har. Tykt langt hår er lykken. Hun ville først være rigtig smuk, hvis håret var tykt!

Selv var jeg over fyrre, før jeg accepterede at mit hår er supersølle, når det har længde 'ned-over-ørerne'. (Ja, det er pænt pinligt at indrømme, at det sku´ ta´ så længe, at se det i øjnene!)

I bund og grund handler det rigtigt meget om, at skulle se ud på en bestemt måde. Være smuk (altså smuk på en meget bestemt måde!), for at føle sig lykkelig. 

Det er jo mainstream, for børn og unge i dag, at skulle have X-factor og berømtheds-identitet. At man vil kigges på i en grad, hvor man skiller sig ud – for at føle man har en eksistensberettigelse!

I mit arbejde møder jeg rigtigt mange kvinder, som ikke kan lide deres udseende. De føler sig altid for tykke eller decideret grimme. Men det er de ikke – de er smukke!  Kvinder med kvaliteter, som jeg ville ønske jeg havde! Lækkert tykt hår, store eller brune øjne, mellemrum mellem fortænderne, smukke hænder, former.. Jeg kan blive ved!

Hvordan kan vi blive ved med at tro, at smukke mennesker må være mere lykkelige? Vi bruger enormt meget energi og tid på at føle os forkerte, og ønske os noget andet end os selv! I stedet for at gøre os selv små, ku´ vi søge at glæde os (over os) selv!

Jeg har tit stået i krise, som min datter gør. Alligevel tror jeg på, at bare et par sekunders glæde og lykke over sig selv om dagen, giver masser energi til at leve.

Også selvom man har tyndt hår. Eller korte ben. pæreform. Eller.....