Tom talebobbel

Mange undrer sig over, at jeg er ophørt med at tale om prostitution. At jeg siger nej til medieoptræden, foredrag & undervisning & studerende. Forfattere, som ønsker research og div. organisationer, der ønsker min accept/support.

Forklaringen er enkel.

Først og fremmest har jeg sagt, hvad jeg mener. I alle medier, og mange sammenhænge. Mange gange.
Min holdning til prostitution er den samme. Alle de beretninger, inkl. min egen, er enslydende; prostitution ødelægger ikke kun kroppe. Men også sjæle. Kvindelige, mandlige. Som børns.

Men der er også gået en slags inflation i, at tale om/interesserer sig for/skrive om/tage handling omkring/støtte op om ofre for trafficking.
Og dét er helt fantastisk!

Der er bare et meget stort problem!

De danske kvinder, der er i prostitution i Danmark, bliver tilsvarende negligerede.

Faktisk vil jeg sige, at i de ti år jeg talte offentligt om prostitution, da forsvandt interessen for at tale om danske prostituerede.
Og myten om den 'lykkelige prostituerede' er vokset.

Sum summarum; der tales i dag stort set ikke om danske prostituerede. Og man mener fejlagtigt, i langt højere grad end før, at det er frivilligt. Og ufarligt.

Sidste gang jeg holdt foredrag, viste det sig, at der var tre danske kvinder med prostitutions-erfaring blandt publikum. To var tvangsprostituerede på lige fod med udenlandske kvinder.

Men vi talte 90 % af tiden om traffickerede kvinder. Ikke fordi der var nogen tilstede. Men fordi der havde været et oplæg om det.
Jeg påpegede det mærkværdige i, at vi sad fire kvinder med pro-erfaring, men ingen ville stille os spørgsmål mm. Alle spørgsmål gik til ham med trafficking-fortællingerne.

Så derfor er jeg ophørt med at tale om prostitution.

Ydmygelsen ved at blive ignoreret, fordi det er mere sensationelt, at tale om trafficking, er lammende.
Der er HELDIGVIS mange der gerne vil hjælpe traffickerede kvinder.
Jeg kunne ønske det samme gjorde sig gældende, for danske kvinder.