Gradbøjninger af ytringer.

Det der med ytringsfrihed, er noget jeg er et sindssygt pernittengryn over for.
Aner ikke hvorfor. Nok bare noget med frihed i det hele taget.

Men nu sådan en søndag her, har jeg ligget hele formiddag og halv eftermiddag, i mit Kongeskib. Med Mac´en på maven. Skrevet og læst indlæg på fb. Afbrudt af diskussioner med Niels om, hvad jeg har læst & skrevet.  (Niels er så fed at diskutere med. Ikke nok er han skarp. Han blotter hurtigt, og uden at ryste på hånden, skelettet. Fremlægger logisk, nye vinkler og tilgange til et problem. Men han er også altid klar til et tage et emne med mig! Love it!)

Emnet er sagen med journalist, blevet anklaget af politiet, for at have kriminelt materiale (både sin arbejds- og hjemmecomputer) af pornografisk karakter.


Så har jeg forsøgt mig med at spise lidt banan, hente en kop kaffe, se en film. Gøre noget for at distrahere mig selv fra debatten.
No luck! Jeg vender tilbage. Blot for at erfare, at lige meget hvordan jeg skriver min indlæg/kommentar, så opfattes det på samme måde. Jeg kan ikke vinkle det hen til det jeg mener. Eller folk lader ikke til at opfatte hvad jeg mener. Men derimod en masse andet.

Facto;
- ingen navnebeskyttelse (rettens afgørelse)
- han deltager i interviews, hvor han siger han har materialet
- han troede grænsen for 'børneporno'  var 12 år
- han debatterer selv sagen på sin fb profil (dog fjernet det sidste døgn)

Alligevel
skriver folk det ene indlæg efter det andet om, at man ikke skal dømme før domstole. At det at skrive om sagen på fb, er at dømme ham.
Dét forstår jeg ikke! Jeg mener, at havde sagen været for lukket døre!Var sagt i fortrolighed til en journalist!At han ikke selv deltog i medierne! Så ville det være at udstille ham til fordømmelse.

Dertil
undrer det mig, hvorfor man i sager med overgreb, har en tendens til at sige, man ikke må debattere sagen, inden en dom.
Men i sager som fx. Anni Fønsby var folk meget grove, med ydmygende og udstillende kommentarer bla. i fb-status, om hendes bryst, læber, intelligens. Og at hun selvklart var bordelmama. INDEN der kom dom. Hvorfor?
Og fx sagen med den alt for ivrig fodboldfan, som væltede en kamp: Han blev da forhadt af hele DK (næsten), før han fik sin dom. Hvorfor?

Hvorfor skelnes der? Den debat kan jeg ikke få i gang. Og den debat synes jeg er vildt interessant.

Hvorfor denne gradbøjning af do´s & dont´s?

Jeg mener at det er nødvendigt for et samfund, der vil udvikles, at vi kan debattere det offentlige tilgængelige. Uden at noget er mere forbudt/tilladt end andet.

Og jeg mener min ytringsfrihed bliver gradbøjet alt efter, efter emne. Hvis ikke jeg må sige/skrive hvad jeg tænker om en sag, der er offentligt tilgængelig, har jeg så stadig min ytringsfrihed intakt?

Og jeg tror at det handler om, alt for stærke følelser når vi debattere overgreb - herunder mistanke om.
Der kommer de her kløfter, hvor hver kløft mistænker den anden for det værste!
Enten mistænkes man for at ville man korsfæste og kastrere de anklagede eller dømte seksuelforbrydere.
Eller for at selv at være seksualforbryder, hvis man mener der ikke må debatteres.

På den måde for vi sat hinanden i limbo. Ingen udvikling.
Ytringsfriheden sættes i limbo. Hvis vi sætter hinanden i skruestik og sætter os til doms overfor hinanden om, hvem der må sige hvad, om hvem?

Hvor fantastisk ville det ikke være, om ku bruge sådan en sag til at debattere:
- hvordan kan vi passe på vores børn og unge, så de ikke optræder i pornografisk materiale?-
- hvordan kan vi spore den kriminelle adfærd?
- hvordan kan vi spore materialet?
- hvordan kan vi spotte personer med pædofil trang?

Og et hav af andre spørgsmål?

I stedet prøver vi at lukke munden på hinanden.
Selvom det er en offentlig sag.. Som manden selv udtaler sig i & debatterer...