'Det´jo bare et par kopier til vennerne!'

Ophavsretten der, hvorfor mon  jeg har en oplevelse af, at jeg er noget nær den eneste, der gerne vil bevare den på Facebook?

Altså, jeg er helt med på at Facebook er et socialt medie. Også selvom det er, at være social på afstand. 'Distance-social'. 
Jeg mener, det er nu engang ret let, at være social med fx. fem tusinde mennesker man ikke kender. Når det blot indebærer, at man skriver en status, og sætter et link ind fra tid til anden.


Anyway, det er socialt, dvs. vi deler gerne med hinanden. 
Og dét vil jeg bestemt gerne! Lad os få mangfoldighed, farver, nye musik- og læseoplevelser. Ny viden, nye ansigter. Bland det med alt det gamle og nostalgien. 'I love it!' (Ole Henriksen).


Men hvad jeg ikke elsker særligt meget, det er, at man copy´er personligt skrevne opdates, notes  - what ever - i lind strøm, UDEN at krediterer ophavspersonen. 


Jeg tror det er ligegyldigt for mange. Det er det bare nada for mig.
Hvad skete der med gentlemen/ladylike - agreements?


Jeg bruger Facebook, som en af mine arbejdspladser. Det at skrive, det er for mig, min måde at leve på. Alt hvad jeg får af indtryk, må komme til udtryk. Det gør det primært ved at skrive. Også billedkunsten. Men maleriet er sværere at copy paste...(hø, ikke sjovt!).


Anyway, jeg vil gerne have bredt mine ord. Men vil også krediteres. 
For det er ikke kun min måde at leve på. Det er også det jeg lever af.

Her i weekenden havde jeg en sjov oplevelse. På FB. Og dem er der heldigvis mange af. Sjove oplevelser. På FB.


Jeg har været optaget af det med, at blive manipuleret, betale andres gæld etc.(*Jeg betaler gerne min gæld, hvis jeg får lov at stifte den selv*. C.V. Jørgensen). Skrevet om det her, og på fjæsen.
Og der var så en status/update, der handlede om det. 
En af mine fb-venner, syntes så godt om den, at han tog den til sig. Kommenterede med; 
-'Åh det er præcist dét, jeg står i pt. Låner den lige, for det er så rammende skrevet'.Jeg svarede: 
-'Dejligt du kan bruge/lide mine ord. Krediter mig lige, når du låner.'
Noget i den stil. 


Så skete der ikke så meget. Jo, at der var mange (og mange flere end vanligt, på hans timeline, der synes godt om. Endog et par stykker der komplimenterede ham, for hvor godt det var. Det han havde skrevet!) Da dagen så var ved at være gået, og han tilsyneladende ikke krediterede mig, skrev jeg nu, under 'hans'/min status. 
At; 'jeg jo var glad over han kunne lide mine ord. Og at hans venner også kunne:-) Og at det ville være dejligt, om han krediterede mig!'Det syntes hans venner var sjov. 
Cirka halv time efter, fik jeg et svar fra ham om, at han havde fjernet status. Og at jeg havde svaret ham råt. Og jeg som troede, jeg havde svaret ham humoristisk, men også markeret, at det her ville jeg gerne have respekt for!
Anyway, han fjernede mig så fra hans liste et par minutter senere. 
Og no big deal, jeg kender ikke manden. 


Men det sjove var, at han netop faldt over dén status, om at blive snydt. Og han så blev så vred på mig over, at jeg ville have respekt for mine ord.




TILBAGE til det med ophavsret.


Jeg er meget opmærksom på det. Som forfatter/skriver, så er det at skrive, noget jeg værner om. Jeg værner også om andres ord.


Selvfølgelig kan det ikke kontrolleres herinde på nettet.I know. Men vil alligevel gerne udvise respekt.


Well, det er svært at sikre sit ophav, som kunstner. 'Det´jo bare et par kopier til vennerne!'  - er det ikke sådan der siges i reklamerne om, sikring af ophavsretten?




Men, måske skal jeg bare go with the flow - universets overflod.
Hm.