Weekendmorgener
Hey lørdag. Hey morgenkaffe. Hey to dage, uden 'styrt-ud-af-døren-kære-familie!-Vi-ses-i aften!'. To dage, hvor vi bare kan lave det vi har lyst til - behøver ikke være så meget nødvendighed.
Sidder i Kongeskibet, og lader medicinen synke ind. Må lige huske at smide et stykke brænde på om lidt, så ungerne også kan holde sig varme. De ligger på hver deres sofa, med dyner. Ser morgen-tv. Gandhi tripper rastløst rundt; det ku jo være der var noget spiseligt et sted? Manden sover endnu. Halvtredstimers arbejdsuge, ud over at passe en familie, gør ham træt.
Alligevel ved jeg vi er et pat stykker her, som godt gad bede ham køre til bageren!
Hov, der kørte naboen netop. Han og konen, pensionister og lader til at nyde livet.
Jeg vil bare have en rolig weekend.
Hospitalet havde ikke givet lyd fra sig i går. Så gjorde jeg som lægen anbefalede; 'går der mere end en uge, så skal du presse dem!' O.k. presse og presse. Det gjorde jeg vist ikke.
Men fik talt med en af sygeplejerskerne (de er nemlig ret søde og dygtige, på præcist dén afdeling jeg ringede til!), som kunne fortælle henvisningen er modtaget. Lægesekretæren var gået hjem (det var jo også fredag og klokken var 13.30), og at jeg kan ringe til vedkommende på mandag for at høre; får jeg en akut tid? Eller ryger jeg bag i køen til ventetid?
Hm, så er det NU jeg skal tænke positivt, visualisere den akutte tid jeg får. Fordi hospitalet tager ansvar for de operationer de har udført. Og derfor tænker det er bekymrende, at en patient der skulle have forladt hospitalet dagen efter operation UDEN krykker. Og stort set medicinfri.
Nu tre måneder efter er på to krykker, har afsluttet det bevilligede genoptræningsforløb, og stadig får høje morfindoser. Og derfor selvfølgelig vil se mig. Nu. Strax. Vupti. Med det vums.
Så hvad si´r I, kære venner? Er I med på en fælles visiualisering?:-)
Nå, det skal nok gå. Hvis hospitalet ikke tager mig alvorligt og tager mig ind akut, så ved jeg at både min læge, og fysserne, vil holde fast i mig, til jeg har det bedre/bliver rask/kommer videre.
Sidder i Kongeskibet, og lader medicinen synke ind. Må lige huske at smide et stykke brænde på om lidt, så ungerne også kan holde sig varme. De ligger på hver deres sofa, med dyner. Ser morgen-tv. Gandhi tripper rastløst rundt; det ku jo være der var noget spiseligt et sted? Manden sover endnu. Halvtredstimers arbejdsuge, ud over at passe en familie, gør ham træt.
Alligevel ved jeg vi er et pat stykker her, som godt gad bede ham køre til bageren!
Hov, der kørte naboen netop. Han og konen, pensionister og lader til at nyde livet.
Jeg vil bare have en rolig weekend.
Hospitalet havde ikke givet lyd fra sig i går. Så gjorde jeg som lægen anbefalede; 'går der mere end en uge, så skal du presse dem!' O.k. presse og presse. Det gjorde jeg vist ikke.
Men fik talt med en af sygeplejerskerne (de er nemlig ret søde og dygtige, på præcist dén afdeling jeg ringede til!), som kunne fortælle henvisningen er modtaget. Lægesekretæren var gået hjem (det var jo også fredag og klokken var 13.30), og at jeg kan ringe til vedkommende på mandag for at høre; får jeg en akut tid? Eller ryger jeg bag i køen til ventetid?
Hm, så er det NU jeg skal tænke positivt, visualisere den akutte tid jeg får. Fordi hospitalet tager ansvar for de operationer de har udført. Og derfor tænker det er bekymrende, at en patient der skulle have forladt hospitalet dagen efter operation UDEN krykker. Og stort set medicinfri.
Nu tre måneder efter er på to krykker, har afsluttet det bevilligede genoptræningsforløb, og stadig får høje morfindoser. Og derfor selvfølgelig vil se mig. Nu. Strax. Vupti. Med det vums.
Så hvad si´r I, kære venner? Er I med på en fælles visiualisering?:-)
Nå, det skal nok gå. Hvis hospitalet ikke tager mig alvorligt og tager mig ind akut, så ved jeg at både min læge, og fysserne, vil holde fast i mig, til jeg har det bedre/bliver rask/kommer videre.
indsendt af odile @ 10.00
2 kommentarer:
Klokken 21. januar 2012 kl. 15.21 ,
Silje Liv sagde ...
Ja jeg er med :-) Sender alle mine tanker i din retning & at hospitalet vil se dig straks! At du får en akut tid.
Jeg tænker meget på dig. Kh
Klokken 21. januar 2012 kl. 18.54 ,
odile sagde ...
Tak:-)
Det er dejligt at få at vide - at jeg er tænkt på.
KH O
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start