02 03 04 ODILES BLOG: Hey, Røde dame! - Må jeg lige spørge dig om noget? 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Hey, Røde dame! - Må jeg lige spørge dig om noget? 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

tirsdag den 12. juni 2012

Hey, Røde dame! - Må jeg lige spørge dig om noget?

 - Går du kun med rødt?

 - Hvorfor går du kun med rødt?

 - Ej, dine krykker er også røde?!


Mange spørger. Selvsagt.


Jeg har altid elsket at male med den dyb, fløjlsbløde røde.
Måtte på hvert maleri, arbejde den røde farve ind i billedet. Uden at kunne forklare hvorfor. Bare den inderlige kærlighed til dyb rød.


Da jeg boede som single, år tilbage, malede jeg mit soveværelse i dyb, dyb rød.
Jeg måtte bare have røde vægge!


Da jeg så lavede min egen praksis, fik jeg af et par søde kvinder, foræret en rød London sofa med tilhørende stole. Betrukket med dybrødt plys!



Egentlig havde jeg inden jeg besluttede mig for 'kun rødt', en glæde med leopard. Tiger. Gepard. Og gik med sko. Veste. Tørklæder. Bælter. Pakkede  mine skrammelcykler inde i stof med dyreprint.

Det var først for fem - seks år siden, jeg overgav mig til at blive 'Hende i rødt!'.
Jeg havde holdt oplæg for et par hundrede kvinder. Om prostitution. Jeg var dengang meget aktiv i debatten og mediebilledet. Lavede mange foredrag, udgav bøgerne. Lavede teater og havde meget politisk arbejde på Christiansborg.

Jeg talte om den røde farve, som den farve vi alle kender fra film. Tegninger. Teatret. Medier. Når man vil gengive en prostitueret. Som en hores farve.


Så tog jeg den til mig. For at vise at jeg ingen skam bærer.
Tværtom bærer liv. Kærlighed. Lidenskab.

Det er mit røde tøj for mig.


Nu er mit samfundstjenende ærinde er opnået.
Jeg har fortalt til hele Danmark om mine erfaringer om prostitution, og prostituerede.
Og jeg har med ro, kunnet trække mig fra problemfeltet, da andre nu gengiver mine ord.


Men det røde tøj? Det bli´r!  Dét elsker jeg!
Forestillingen om at udskifte rødt med alle mulige farver.
Eller een anden farve. Er rent no-go!
Det er som mine tatoveringer; det er mig, en del af mig.


Nu kalder leoparderne dog igen! Jeg havde ikke troet det.
Men livet er uforudsigeligt! Der sker pludselig noget, som forandrer en. Og ens liv markant.
Giver en mulighed for at få nye vinkler. Indsigt. Viden.

Læs også indlægget Danser med leoparder
  hhttp://odilepoulsen.blogspot.dk/2012/06/danser-med-lepoparder.html



De røde sko kommer at vente i skabet til andre tider.
Jeg har brug for leoparderne.
Og med de røde såler underneden, kommer de at passe mig fint!:-)

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start