Danser med leoparder!

Altid. Kan intet andet erindre, end at jeg altid har været en drømmer.
Stærke billeder for mit indre. Billederne fremstod virkelige. I bevægelse.
Med dufte. Smag. Følelser.
Det gør de stadig.

For nogle år siden dukkede 'The Secret' op for os alle.
Den positive tænkning. Verdens nye tendens.
Visualiseringen.
'Hvad du ønsker skal du få.'

Bogen landede i mine hænder. En kær veninde gav mig den.

Jeg havde næsten lige lært hende at kende. I virkeligheden.
Men kendte hende allerede som teenager. Fra ugebladene.
Vidste jeg en dag ville møde hende.

I dag er vi hinandens valgte søstre. I det første virkelige møde vi havde, faldt vi i hak, i favnen på hinanden. Lukkede vores hænder om hinandens.
For vores sjæle havde fulgtes parallelt til det var tid at mødes, in real life.

Om en tid, vil vi starte vores professionelle samarbejde! Uh, så spændende!

Alt er baseret på at turde drømme.
Vide at hvad vi tænker, er det vi får.
At turde modtage sine største drømme.
Da jeg læste 'The Secret', var det største at opdage, at andre gjorde som jeg altid havde gjort! Og de havde stor succes! Wow! Første gang det blev anerkendt at være som mig.

(Det var i øvrigt også sådan jeg mødte min elskede mand! Fra første øjeblik, vidste jeg, det var ham! Det tog fire år, før vi endelig! var klar til hinanden. Mit hjerte og mine tanker var for distraherede af fortiden. Så jeg skulle rydde op, før der blev plads til ham.)

Den største (op)gave vi kan give os selv er, at blive bevidste om, hvad vi tænker!
Vælge at tænke og drømme om præcist dét vi vil ha´! Og være parat til at modtage.
For det kommer! A.l.t.i.d. No doubt!

Jeg er, som mange andre, opdraget til at tænke fattigt. Småt. Om mig selv og min fremtid.
'At drømme om en luksus, tilhører ikke os almindelige!' si'r vores kultur.
Janteloven sørger for, at holde drømmene nede:
- 'Flyv ikke højere end vingerne bærer!' flød ud af radioen i Giro 413, da vi var børn.
'Rigdom er udnyttelse af andre. Rigdom på bekostning af andre. Rigdom er skidt!'
En tåbelig kulturel filosofi, som blot holder os selv nede.

Hvorfor skal vi tænke alt er umuligt? Når alt virkelig er muligt?

Livet har nok lært mig, at være mig. Også selvom andre kan synes det er 'for meget!'
For mærkeligt! For skørt! Eller bare; det kan man da ikke!
Jeg har det bare sådan; jeg gider bruge mit liv på glæde. På at nyde.

Kender bare alt for godt de mennesker, der er bitre. Mennesker som fortæller de; 'ville ønske de kunne... Men det er umuligt!'  De mennesker der taler nedgørende om andre; med humor fx.
Eller med en bedrevidende hovedrysten.
Alt det med 'dem/os', for at vi kan føle os trygge.

Drømme kan blive virkelige på måder og i tempi, der ikke altid er til at forstå.
Vi kan blive utålmodige. Tvivlrådige.
Men du skal bare holde på! Blive ved at gå efter præcist det!, som er det rigtige for dig.
Uanset om det ikke kommer samme dag, du sendte bestilling ud!
Eller det kommer til dig i en form eller på en måde, du ikke troede skulle være.
Eller lige først kan forstå.

I dag sad jeg og ledte efter et par særlige Louboutin sko.
Da jeg var teenager så jeg første gang de røde smukke såler.
- Sådan nogle vil jeg have en dag! tænkte jeg. Uden anelse om at det var et design mærke. Så bare en kvinde i en film bære t par sorte klassiske stilletter. Med røde såler! Saft, kraft, liv, kreativitet, rigdom. Det er de såler for mig. I mit minde.
Well, forleden så jeg så et par sko for mig. Som jeg synes de skal være. Med røde såler.
I dag blev det - at jeg bestilte dem.

Først kunne jeg ikke finde dem. De helt rigtige. Ledte flere steder rundt i verden. Fandt nogle der næsten var de rigtige. Blev heldigvis smidt af websitet, da jeg ville købe dem. Der blev lukket, hver vej jeg ville ind. Men jeg blev ved, og bling!

Dér var de! De helt rigtige! Præcist dem jeg havde set for mit indre blik. Tænk, de fandtes faktisk!






(Sammen med sko-bestillingen, bestilte jeg også bækken, ryg, hofte og ben, der fungerer igen!)



Alt i alt en lettere crazy ide - ikke kun rent økonomisk - at bestille sådan et par skønheder.
Ku' man tænke.
For hvorfor nu, når jeg ikke kan gå i dem?
For hvad nu hvis jeg aldrig kommer til at gå igen? Vil de så blive en genstand & et symbol, på al min bitterhed?

Men!
Jeg bestiller dem, fordi jeg vil bruge dem som de sko, jeg skal slide op, når jeg går igen! Løber. Hopper. 'Come rain, come shine'. Hver dag!

De bærer leopardens skind. Den hurtigste løber på jorden! Symbolet på min sejr!

Jeg nærmer mig. Trods tilbagefald.
Jeg nærmer mig min drøm. Ad veje jeg ikke selv havde troet.
Det lærer mig blot, at jeg udelukkende skal tage mig af at vide præcist hvad jeg vil opnå!
Hvordan det skal lade sig gøre? Det tager universet sig af.

Som alt andet, der er skabt. Skabes.
Jeg behøver ikke forstå alt, for at det kan fungere. Eller lykkes.
Det minder jeg mig selv om, når jeg synes det er svært at være syg.
Så jeg er sikker på, at alt er som jeg ønsker.
Nu og fremover.

Så hvad ønsker du dig?
Ved du det?
Inderst inde?