1. maj 2012.

1. maj synes jeg stadig er en meget vigtig dag.
I den ligger vore bedsteforældres kamp for
alt det vi i dag ta´r selvfølgeligt.

Fx. Ferie. Med løn!
Penge under sygdom. Under ledighed!!
Være på barsel. Med løn!
Orlov!

Retten til at blive betragtet som et menneske.
Ikke kun arbejdskraft.

Min morfar knoklede hele sit liv.
Som dreng var han staldknægt.
Som ung far var han daglejer. Til tider arbejdede de 36 timer i træk. Slæbte sække på 100 kg.
Kun to spisepauser.
Mormor var malkepige.
Køkkenpige. Kogekone.
Inde i huset hos fruen.

De arbejdede for den rige mand.

Krigen kom.
De prøvede at gro tobak i haven.
Sad fnisende i køkkenet. Bag mørklægningsgardiner med vennerne for at ryge den afskyelige tobak!
Mine mostre sov tæt ved komfuret.

Da tressere kom, blev de bedsteforældre.
De havde klaret sig godt.
Morfar byggede dem et hus.
Der kom bistandslov.

Min mor blev gift med en velhaver.
Min farfar var nazist.
Min mormor ville ikke tale dansk.

Jeg voksede op i fattigdom.

Men det betyder intet!
For jeg er stolt af hvem jeg er.
Jeg kender mørket, men nægter at lade det blive mit liv!

Hver dag takker jeg for a.l.t. jeg har fået! Opnået.
Takker for selve livet.
Og klapper med frydefuld glæde over det,
som er på vej.
Til mig og mine kære.

Drømme skabes måske i mørket.
Som diamanter.
Men de kan sagtens vokse sig stærke i lyset!

I dag er præcis en dag hvor vi skal fejre.
Hvorfra vi kommer.
Hvor vi skal hen.
Med glæde. Og taknemmelighed!

Smuk 1. maj - alle generationer!