Jeg ønsker mig en have, som ikke skal være alt for velplejet

Jeg ønsker mig en have, som ikke skal være alt for velplejet.
Men heller ikke den forladte sorg, som den står som nu.

Vi flyttede i hus for ca fire år siden. Fantastisk med dejligt himmel. Og meget mere privat end at bo i lejlighed. Jeg har brug for det private. Ikke at kunne høre andre menneskers lyde på alle tidspunkter af døgnet.
Det var også i en periode, hvor jeg var meget på tv, i aviser og blade. Det gav mig en stærkere trang til at bo uden at skulle tale med folk i gården eller opgangen. Hos den lokale Fakta eller Brugsen, om min sidste optræden offentligt.
Vi havde nogle år forinden købt et dejligt lille sommerhus.

Alt i alt, var det at få hus, det bedste vi kunne gøre.
Men.
Jeg har altid haft dårlig ryg. Og den kollapsede jo så her i sommer/efterår. Så kunne jeg ikke holde den gående længere. Men bl.a. pga. jeg næsten hele mit liv har haft rygsmerter, har jeg aldrig ku´ lave havearbejde. Jo slå græs!:-)
Sommerhusets have passer næsten sig selv. Der plejer jeg at slå græsset. Nu må vi vist have en mand til at gøre det for os. Der kører en tysker rundt i naboen sommerhushave. Han sidder dér på hans store larmende mini-køretøj og sikre græsset får dets karseklipning. Skægt nok, hans egen grund er belagt med grus. Uber alles! Men konen vil nok ikke have græs. Men den tyske mand ser så tilpas ud når han sidder der på sin larmende maskine. Så ham kan vi nok hyre til at ta´vores også.

Haven herhjemme er derimod ..et suk. Tungt suk.
Vi har intet gjort ved den, siden vi overtog den fra et ægtepar der anlagde den i tresserne. Så der skal fræses. Fjernes stubbe & fliser. Smides nyt græs. Mangolia træer? Valmuer? Kornblomster. Og gerne store vilde planter med store blomster. Men det skal passe sig selv. Jeg kommer aldrig til at kunne det.

Derfor har jeg sendt en bøn ud. Nogen må hjælpe. Hvem er mit mirakel?
Jeg glæder mig så meget, til at se hvad der kan se i den have. For hvor jeg gerne vil kigge ud af vinduet og se noget der minder mig om en dansk sommer. Vild natur. Men på den fede måde. Ikke den sørgelige forladte måde.
Takker universet for at kunne skabe paradis på jord!;-)