'Fuck human time! sir min veninde. Langt væk i sin egen dimension.

Min engang meget nære veninde, havde sagt til vores børns klasselærer:- Fuck! Human time! da hun dukkede op til det møde de havde aftalt. Og som han havde ventet på hende for i et kvarter. Et arbejdstid kvarter. Hvor han kunne være taget hjem, nydt sin have. Kæresten han stadig er nyforelsket i.

Min veninde skaber sin egen tid. Og eget sprog. Egne normer, værdier. Liv, moral, etik. Krig.
Hun skaber krig til alle. Også mig, når jeg ikke forstår hende. Og ikke uden modstand giver efter for hendes verden.
Dengang da vi var unge. Jeg var seksogtyve, hun var toogtredive. Smukke, vild at hearts. Vilde med hinanden og med det vi skabte. Og som også skræmte os væk. Fra hinanden.
Dengang hvor vi læste sammen på seminar. Det er snart -  men ikke endnu! - tyve år siden. Da talte vi meget om tiden som enten lineær eller cirkulær. Maskulin eller kvindelig tid. Lavede et speciale som var for filosofisk for pædagoger, hvor man skal bevise sin praktiske kunnen.
Vi kunne bare ikke være i de former og kasser, som vores medstuderende længtes efter at være en del af, ude i den pædagogiske praksis. Trods vi ikke havde sex med censor, scorede vi toppen af skalaen. Og blev sat løs af seminariet.

Jeg mistede min forstand. Mig selv. Hende. Og en masse andet. Jeg fandt mig selv igen.
Først cirka fem år efter fandt jeg hende igen. Med hendes nyfødte søn på armen. Jeg havde min liggende i barnevognen. Vi fulgtes ad igen. Nogle år, drengene var peber og salt i deres huds farver. Men legede sammen som mixet krydderi. Senere kom de i parallel klasse sammen. Så kom Karla og min venindes anden søn i klasse sammen.

Og stille og roligt forsvandt min veninde. Ind i sin egen tid. Eget sprog. Egen verden.

Nu er børnene ikke i skolen længere. Ind imellem på klubben eller fritten. Smukke drenge. Højt begavede. Stærke. Meget sociale. Et plus for fællesskabet.
Men desværre er det fællesskab min veninde søger et der går i krig mod det jeg og ungerne lever i.

Anyway, hvem ved hvad tiden bringer. Cirkulær, lineær. Human tid eller hvilken som helst anden tid.
Krig kan afløses af fred. For os, dem. Det håber jeg. Håbet er tidsløst.