Tænk stort!

Hestenes bides, det er 'en kold tid, som vi lever i' (ikke Mathilde?:)). Der er fattigdomstænkning alle vegne man ser hen, og én skal være stærk for at holde sit hjerte og hjerne frit.
Og ikke krympe.

Jeg tror ikke på, at vi kan vokse, når vi tænker fattigt.

Og jeg nægter at lade mig slide ihjel, for at spare samfundet for pension. Men vil i stedet fokusere på, alt det gode, der er.

Og føle mig forvisset om, at her er nok til alle.
Nu.
Og om mange, mange, og endnu flere år frem.

Ingen overlever ved, at sulte sig selv nu, for at kunne spise sig mæt om et par uger.

Selvfølgelig må vi leve og nyde lige nu!
Og selvfølgelig må vi tænke positivt, om tiden der kommer.

Dommedagsprofetier af politiske eller religiøse dimensioner gir ikke liv, kun fattigdom og død.

Hvis man vil skabe det gode, det rige, storheden, så må man kunne forestille sig det.
Og det er faktisk ikke så svært, trods vi er opdraget modsat.
Vil mene, det er en træning, der er værd at prøve af.

Livet er her. Nu.
Hvorfor frygte noget, der ikke er?
Når vi i stedet kan frydes over det, som er?