En af de sidste dage november, 2011

Jeg er så heldig at jeg 2-3 gange ugentligt hentes af søde chauffører og eskorteres ud til den ventende 'handicap-minibus'. Her samles jeg så op, ligesom de 3-4 andre medborgere, for at blive kørt til genoptræning.
Jeg er den unge i det selskab & at blive tiltalt som *Den unge Dame* af de ældre herrer og mukket af, af de ældre damer, det er en oplevelse!

Nu tror I nok jeg gør grin med handicapkørsel, kommunal genoptræning og ældre borgere. Men rent faktisk er det en oplevelse, jeg nyder.
Jeg har et kig ind i en del af vores samfund, som jeg ellers aldrig har med at gøre. Og det er værdifuldt!

Og ja, gu er det øv, at skulle vente timer på minibussen, mens man sidder og glor på amatørkunst i receptionen eller i kantinen (hvor man kan også spise Berlinere & drikke automatkaffe & læse Billedbladet - Danmarks mest royale ugeblad!). Og der er langt til cafe liv, stilletter, klummer og Louisianna.

Men på den anden side - jeg kan ikke selv flytte eller transportere mig selv noget som helst sted hen. Hvorfor ikke bare åbne sindet for, at der er mange måder liv leves på? At der er en alderdom, der (trods hvad cremer, magaziner & plastikkirurger lover os) kommer til os alle.
Og hvorfor ikke bare nyde at have så meget tid?
Var det ikke det jeg savnede så inderligt, før jeg blev syg? Jo, som jeg skrev i går, så gir universet os altid dét, vi beder om. ♥

Jeg har ikke blogget længe. Faktisk over et år siden jeg har været herinde.
Det ligger ikke helt naturligt for mig, at holde flere virtuelle sites i live. FB er i sig selv meget opslugende.
Alligevel gir jeg det endnu et shot.

Fordi jeg nu har meget mere tid, end jeg har haft de sidste 15-16 år. Måske mere.

Jeg er gået fysisk ned med dårlig ryg. Ingen nyhed.
Ryggen har jo gjort fandens ondt siden jeg var 11. Blevet behandlet af professionelle de sidste 25 år.
Og alligevel har den tjent mig gennem årene.
Til den gik ned. Ved kke hvor længe jeg har gået med den diskus prolaps.
Men nerven begyndte at jamre i september. Sum summarum; jeg har gået for længe med pres på nerven, inden jeg blev opereret. Og derfor befinder jeg mig nu et sted, hvor jeg skal genoptrænes. Længe.

Så med tid og morfin i høje doser, går jeg ind i vinteren.
Det kan måske give plads til at blogge.

Og der er jo rigeligt at blogge om.........

Ses:-)

Nyt udsigt - eller indsigt?

For anden gang i mit voksneliv, står jeg her uden en krone på lommen. Bogstaveligt talt. Og uden at vide hvordan jeg skal tjene til min levevej.
Sidste gang havde jeg været meget syg og indlagt længe. Det kom der bl.a.bogen 'Sirenesang' ud af.

Og selvom det er vildt skræmmende, ikke at vide. Så er udsigten også fuldstændig formidabel!
Aldrig har det set så smukt ud her fra, hvor jeg står! Klart, farverigt, lysende, okkuperet, stor blå himmel og uendeligt hav.

At have sluppet så meget, og give slip på det allersidste. Hvor vil det føre mig hen? Hvilke gaver vil det bringe? ♥