02 03 04 ODILES BLOG 05 13 14 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 ODILES BLOG 22 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

tirsdag den 31. januar 2012

Overgangsalder?! Najr, kan det nu passe?

 (klumme skrevet til Oestrogen, 2010)


Det der med overgangsalder, ved jeg sådan cirka meget lidt om. Eller faktisk, vidste!

Min viden var indskrænket til erindringsglimt om min mormor, som med blankt, rødt ansigt, hals og bryst, smilede og rystede på hovedet, når vi ved familie-kom-sammen, grinede og sagde; ’Åhr, d´ er bare Elly, som har hedetur!’ 
Jeg har aldrig forbundet overgangsalder med; ’kvinde i tidligt-fyrrene - mor til to tweens - godt tilpas i arbejdslivet og med cirka femhundrede år til pensionsalderen’.
Altså før nu!

Men nu er det mig, som pludselig underkastes en ’humør-og- kropstemperaturs-rollercoaster’, deformerende væskesamlinger, knogler der ømmer sig OG en menstruationscyklus nærmest uden logik eller hensyntagen til min kalender! 
Og det er nu mig, som kaster D-vitaminer og fiskeolier indenbords, inden jeg spurter ud på en løbetur (nå, ja ’spurter’ ....), som er det sidste chance for at redde hvad der muligvis engang, kan udarte sig til knogleskørhed! For tynde kvinder med tidligt entré i den sidste hormonelle fase, har større risiko for afkalkning (som om jeg var en kaffemaskine!) og dermed knogleskørhed.

Jeg troede jeg skulle være meget ældre (hvilket vil sige plus ti år!) 
Ikke nødvendigvis indehavende mormor-status (Gud forbyde, mine unger bliver ’de unge mødre/-fædre’!!), men heller ikke have egen hormonel krisetilstand kørende samtidig med teenagere i huset! 
Hvilket rent faktisk er det scenario, der er tæt på at udspille sig for mange familier i dag: mødre og børn hvis hormonelle livsovergange, indtræffer tidligere rent historisk.

Omgivelserne mente også, at alderen måtte være halvtreds for den slags.
- Narj, er du ikke lidt for ung til det? kom det både fra venner og professionelle behandlere. Var tæt ved at konkludere, det nok bare var stress. Eller hysteri! ...Altså mig, ikke omgivelserne!

Indtil jeg mødte den rette gynækolog, som sagde;
-       Jeg møder SÅ mange kvinder på din alder, med samme
symptomer! Vi taler bare ikke om det – det er tabu!
OMG! Thanks!Det faldt på plads inden i!

Da vi var teens, skulle vi bl.a. lære vores kroppe at kende, som frugtbare  Ved overgangsalderen er det tærsklen til frugtbarhedens ophør. 
Men kvindeligheden er lige meget i fokus! Og forvirringen kan være lige stor!

Så hvorfor taler vi gerne om vores teens - alt inklusiv. Men ikke om os selv?
Ska´ vi ikke bryde det sammen? Hva´? 
For jeg savner sådan nogen at tale med, som også oplever det hele for første gang! Og måske gør du også?

Eller om ikke andet, kan vi sgu da smække døren bag os, mure os inde over kaffe og kvindesnak, mens vores teens koncentrerer sig om deres liv, bag deres lukkede døre!

Anyway, vi kan lige så godt få det bedste ud af det, tænker jeg. Med eller uden hormontilskud (jeg er en all-not-natural-woman, så jeg er på tilskud og al tænkelig hjælp, der kan opretholde min østrogenbalance!).
Så smid dine erfaringer ind her om at være i overgangsalder... eller lad mig stå helt alene her på bloggen, som den eneste næsten-stadig-unge-kvinde, der er gået over i den fase, hahahahaha!
Eller stik hovedet forbi og få kaffen oven i snakken!

Etiketter: , ,