Fokus & centrering. Det vigtigste at mestre, som menneske.

O.k., det går bedre. Tak for tanken!

Du som har læst om mine krummen tæer, over at skal indtage og krykke oven i købet!, i svømmehal og omklædningsrum, føler nok en kende, at tæerne krummer med.
Det var nemmere i dag.

Da jeg slap mig selv ud af det hjørne jeg har tildelt mig selv under bruserne (hvor jeg står med fjæset presset bogstaveligt ind mod de hvide fliser. Trods det er den absolut dårligste bruser der findes!), opdagede jeg jo at de tilstedeværende damer, godt nok kiggede. Men ville også hjælpe!
Således kom der en badestol, vupti! hen til mig. Og grin fra ældre tanter.
Det var rart! At være blandt tanter. Og tage imod deres omsorg.
Så min opdagelse, en stor lære i dag er,  at når jeg tør se ud i verden. Stående i min totale nøgenhed hvor jeg er skrøbeligst af alle. Så møder jeg omsorg. Og får lov 'at blive tantet'!
Tak! Dejlig lære!


'Skoleungerne kommer op om lidt!' advarede en tante mig.

Og jeg nåede næsten ud af bruseren, da den første tween-størrelse pige kom halvløbende ind.
Med blikket stift rettet lige mod mit bryst, som var i hendes øjenhøjde, da hun passerede mig.
Æv!
(Husker godt den alder. Krop amok tid!)

Kort efter lød der grinen og lydene fra nøgen kejtethed, da alle brusere blev optaget.
Og heldigvis nåede jeg at få tasken over skulderen, da den kvindelige skolelære - fuldt påklædt! -  stod og råbte til pigerne: Se så at få a.l.t! tøjet af!.
Hendes opgave var at stå lænet op at muren og kontrollere de tog tøjet af og vaskede sig korrekt.
Puha! Need I say any more? Bare glad for, at mine unger, har et andet skoledistrikt.

Ude i bassinet, gemt under det varme og buldrende vand, kom frihed igen.
Bevægelserne, der nu er mulige. Fordi vi er under vand.
Samtidig med der er en modstand der muliggør muskel- og ledtræning.
Også dét var godt i dag.
Opstigningen var forberedt. Vidste jeg ville veje flere hundrede kilo mere. Så jeg faldt ikke sammen.

Mens vi (tre patienter og en fysioterapeut) lå i bassinet og dermed fylder næsten alt, kom en kvinde med et barn på omkring seks år, hen til kanten. Tydelig vred over at vi var der.
Og om vi havde tiden nu? Fyssen forklarede ja.
Der var tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem oplysningerne på svømmehallens hjemmeside. Og dem i svømmehallen.
Kvinden stillede sig op, og råbte vredt over til Fru Badehal, som stod pænt langt væk.
Og klart det var pisseøv, at hun kom der for at træne (viste det sig) med et barn. Fyssen foreslog de brugte det andet bassin, som er indrettet til børn.
Men efter hun havde fået råbt sin vrede over mod Fru Badehal, fik fyssen også ha´en portion.
- Det er så tarveligt af dig, at du sir her er optaget!
- Jamen jeg sagde svarede på om vi havde tid nu!
Men hun var besluttet på vrede. Og gik hidsigt hen over de våde fliser. Iført sin badehætte. Og et lille barn trippende bag sig.


Jeg trak vejret ned i maven. Og konstaterede at nej, det her havde intet med mig at gøre. Intet!

Hvor jeg er så vant til, at gå ind i tingene. Fixe det som ikke fungerer. Så var jeg her. Hos mig selv.
Som patient, der skal lære at  gå uden mine krykker. Bevæge mig i vandet. Og dét, er det eneste jeg skal! Holde mig hos mig selv. Blive i min kerne. Fokusere. Centrere. Lære at bevæge mig igen. Blive stærk og få en krop tilbage der er uden smerte og handicap.

Og jeg klarede det. At holde mig ude af hendes vrede. Ude af det uretfærdige angreb på fyssen.
Ikke nok med jeg klarede mig uden om det. Jeg mærkede også den lettelse der var tilknyttet. Ah, dét er godt nok gyldent!

Det er vigtig lære. For mig. Og er jeg  fuldstændig sikker på, også for mange andre.
At blive i min kerne.
Holde mit fokus.
Blive i din kerne.
Holde dit fokus.

Vi er tit alle andre steder, end centreret i os selv. Hopper over i andre. På alle tænkelige måder. Af gode grunde. Af dårlige grunde.
Når vi bliver i os selv, er der ingen plads til frygt. Det forsvinder. Man mærker sin egen kraft. Man søger sin egen balance. Ro. Kærligheden til sig selv.

Jeg bruger selvklart meget meditation til at enten hente eller bevare min centrering.
Men det er så fedt, at træne og udøve den samme i præcis de situationer der opstår hele tiden i livet.
Jeg øver mig ganske enkelt i at blive i mig selv. Uanset hvad verden omkring består af.

Det vil jeg skrive mere om.
En anden gang.
Bassinet gør mig træt. Faldt om i to timers søvn.
Nu er det snart aften. Familien kommer buldrende. Om lidt.
Fyldt op af deres dag.
Kommer med dufte og indtryk. Ord og lyde.
Tak!