Sommerhus tid......
Nu i år er det trukket ud. Med solen. Eller ventetiden på solen. Den er trukket ud.
Vente, vente, vente. Og som altid, værd at vente på.
Vi plejer at åbne vores primitive sommerhus i april. Så er nattefrosten væk. Der kan igen skylles vand i rørene. Jeg elsker at det er primitivt. Fastholder en ide i mig. Najr, en illusion. Om at jeg kan leve primitivt. Få m2, cirka 55-60. Ved det ikke helt præcist. Burde egentlig for Niels har i den grad knoklet med at bygge til. Trods han aldrig før, har bygget noget som helst.
Det er vores fristed.
Jeg vil kalde det Nirvana.
Ungerne sir nej:-)
Deres bud på et godt navn er også meget mere i tråd med de andre huse derude.
Som på ingen måder er trendy. Hverken huset eller området. Ingen sort & hvide huse (kun et par stykker). Ingen overdreven brug af vattæpper til et par tusind stykket. Speltmødre der hænger ud i noget afslappende fra Ilse Jacobsen & læser Kernesund. Men masser af hvidskæggede pensionister, med mere end bare topmaver. Hamren og banken i husene omkring. Unger der synes vores unger ser noget nær anderledes ud. Og jeg falder fint ind i år, med mine krykker.
Det er ikke fordi vi gør et stort væsen ud af ikke at være trendy. Det kommer helt naturligt.
Vi er bare os. På vores måde. Lever livet som vi kan bedst. Bor privat - det er pga. mig. Mit behov.
(Hvordan kan jeg så tro jeg kan overføre 'Mine Morgensider' til bloggen?)
Endelig har vi åbnet huset for denne sæson. Så halser vi derud som trækfugle hver en fridag.
Og hele sommeren.
Når ungernes sommerferie starter bor jeg derude med dem.
Døren står åben for gæster. Om de kommer for en dag eller en uge. Vi skal bare nyde det.
På solens dage skal vi hænge ud på terassen. Ved havet. lege i græsset. Læse i hængekøjen. Slumre i skyggen. På grå dage kan vi shoppe retro og nutids sager til billigere penge end vi gør i København.
Som de her billige knager. Passer godt med et levn fra 70´erne i form af et håndklæde.
Den danske sommer vender vi aldrig ryggen for at drage sydpå. Dertil er den for smuk. Dufter og smager så rigt. Det er en overflod, der ikke viser sig så meget i løbet af et (dansk) år.
Vores fristed er dansk sommerhus fra 70´erne.
Niels og min barndomstid, som vi nu fylder op med vore ungers barne- og ungdom.
Nostalgi. Nutid. Og en smuk lysende fremtid.
Det er dét, sommerhuslivet fylder mig med.
Nostalgi som de glas her. Fandt tretten af dem i en genbrugs.
Fattigmands-vinglas som vi havde i mit hjem som barn.
Nu skal de indgå i vores hjem; blandes med overflod og glæde.
Selvfølgelig er der konflikter. Spændinger og frustrationer.
Det er hårdt med mig syg. Så meget de andre skal gøre for mig. Og hvor er der plads til deres behov?
Jeg vælger at fokusere på det smukke og lysende i livet. Uden at blive eller være blind for de problemer der kræver opmærksomhed.
Man kan godt glædes og nyde. Selv i svære tider. Det er sommerhuset i den grad med til at give os.
En velfortjent pause. En lang sommer i frit spring. Blå himmel. Smørblomster og mælkebøtter spænder det grønne græs op med deres gule, gule dyb. Elsker det. Jordbær, sødet af solen.
Kaffe i varmen. Hat som skygge på en varm dag. Aftener med dybblå himmel. Stemmer fra de andre haver. Latteren når flere unger hopper for vildt på naboens trampolin. Hvinet i det kolde blå hav.
Ja, vi har godt nok brug for den pause sommeren kan give os.
Der tages i mod. Med kyshånd. Og alt hvad det skal være!:-)
Vente, vente, vente. Og som altid, værd at vente på.
Vi plejer at åbne vores primitive sommerhus i april. Så er nattefrosten væk. Der kan igen skylles vand i rørene. Jeg elsker at det er primitivt. Fastholder en ide i mig. Najr, en illusion. Om at jeg kan leve primitivt. Få m2, cirka 55-60. Ved det ikke helt præcist. Burde egentlig for Niels har i den grad knoklet med at bygge til. Trods han aldrig før, har bygget noget som helst.
Det er vores fristed.
Jeg vil kalde det Nirvana.
Ungerne sir nej:-)
Deres bud på et godt navn er også meget mere i tråd med de andre huse derude.
Som på ingen måder er trendy. Hverken huset eller området. Ingen sort & hvide huse (kun et par stykker). Ingen overdreven brug af vattæpper til et par tusind stykket. Speltmødre der hænger ud i noget afslappende fra Ilse Jacobsen & læser Kernesund. Men masser af hvidskæggede pensionister, med mere end bare topmaver. Hamren og banken i husene omkring. Unger der synes vores unger ser noget nær anderledes ud. Og jeg falder fint ind i år, med mine krykker.
Det er ikke fordi vi gør et stort væsen ud af ikke at være trendy. Det kommer helt naturligt.
Vi er bare os. På vores måde. Lever livet som vi kan bedst. Bor privat - det er pga. mig. Mit behov.
(Hvordan kan jeg så tro jeg kan overføre 'Mine Morgensider' til bloggen?)
Endelig har vi åbnet huset for denne sæson. Så halser vi derud som trækfugle hver en fridag.
Og hele sommeren.
Når ungernes sommerferie starter bor jeg derude med dem.
Døren står åben for gæster. Om de kommer for en dag eller en uge. Vi skal bare nyde det.
På solens dage skal vi hænge ud på terassen. Ved havet. lege i græsset. Læse i hængekøjen. Slumre i skyggen. På grå dage kan vi shoppe retro og nutids sager til billigere penge end vi gør i København.
Som de her billige knager. Passer godt med et levn fra 70´erne i form af et håndklæde.
Den danske sommer vender vi aldrig ryggen for at drage sydpå. Dertil er den for smuk. Dufter og smager så rigt. Det er en overflod, der ikke viser sig så meget i løbet af et (dansk) år.
Vores fristed er dansk sommerhus fra 70´erne.
Niels og min barndomstid, som vi nu fylder op med vore ungers barne- og ungdom.
Nostalgi. Nutid. Og en smuk lysende fremtid.
Det er dét, sommerhuslivet fylder mig med.
Nostalgi som de glas her. Fandt tretten af dem i en genbrugs.
Fattigmands-vinglas som vi havde i mit hjem som barn.
Nu skal de indgå i vores hjem; blandes med overflod og glæde.
Selvfølgelig er der konflikter. Spændinger og frustrationer.
Det er hårdt med mig syg. Så meget de andre skal gøre for mig. Og hvor er der plads til deres behov?
Jeg vælger at fokusere på det smukke og lysende i livet. Uden at blive eller være blind for de problemer der kræver opmærksomhed.
Man kan godt glædes og nyde. Selv i svære tider. Det er sommerhuset i den grad med til at give os.
En velfortjent pause. En lang sommer i frit spring. Blå himmel. Smørblomster og mælkebøtter spænder det grønne græs op med deres gule, gule dyb. Elsker det. Jordbær, sødet af solen.
Kaffe i varmen. Hat som skygge på en varm dag. Aftener med dybblå himmel. Stemmer fra de andre haver. Latteren når flere unger hopper for vildt på naboens trampolin. Hvinet i det kolde blå hav.
Ja, vi har godt nok brug for den pause sommeren kan give os.
Der tages i mod. Med kyshånd. Og alt hvad det skal være!:-)
2 kommentarer:
Klokken 21. maj 2012 kl. 12.52 , Rikke Struve sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Klokken 21. maj 2012 kl. 12.55 , Rikke Struve sagde ...
Kæreste Odile!
Med et smil på læben på din måde at beskrive speltmødre, der lever kernesundt ... Så leder dine ord mig hen på mine somre i sommerhus tæt på skov og hav .... Absolut retro ... Sådan er det desværre ikke mere !!! ... I huset er flyttet en HEL speltfamile !!
Alligevel tæller minderne højre end noget andet!
Tak for dig og dine ord!
Kram R,
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start