Nye vaner

Jeg har båret på, så meget gennem livet. Når jeg har troet, at nu var mine hænder fulde, så kom blot endnu mere på.

Men pludselig en dag, så bøjede jeg mig ned, og lagde det hele på jorden. Som det mest selvfølgelige!
Så indlysende blev det med eet, at det slet ikke var nødvendigt, at jeg fortsat bar på fortidens forbrydelser!

I alle årene troede jeg, at der var en eller anden slags mening i eller med, at når man oplevede noget slemt, så ville det præge én lang tid efter.
Eller når mennesker lider rundt i verden, kan jeg ikke tillade mig at nyde.
Eller rigdom er forbudt, for tænk på dem som intet har. Eller at dyrke mine talenter, er for egoistisk (for en mor). Eller dårlig samvittighed var et udtryk for ansvarlighed.

Pludselig indså jeg; hvorfor tale om det, som får mennesket til at få det dårligt? Hvorfor ikke finde glæden og lade den heale et menneske op? 
Og hvorfor ikke nyde livets overflod, uanset hvordan andre lever?
Og jeg kan vælge at tænke penge er energi, og i stedet lade dem cirkulere frit.
Den dårlige samvittighed tynger og hjælper ingen. Ditto med Janteloven.


Vi er opvokset med en tradition for, at blive i mørket, frem for at stille os i lyset. Og det tager tid at bryde sine vaner og beliefs. Nogle siger det tager 6 uger at bryde en vane. Jeg ved det ikke - men jeg prøver hver dag, at gøre op med hvad vores kultur har opdraget os til.
For det gir ingen mening, at bruge sit liv på at være skræmt over finanskrise, om børnene spiser sukker, om der nu også er nok chefstillinger tilbage eller popscener at fyre den af på. Om røven er blevet for stor eller lille, om vi får hvid jul. Hvad skal det blive til med de unge og deres drikkeri? Og hvad nu med den regering?

Nogle gange (og de nogle gange skal blive til mange nogle gange, flere end mange nogle gange) skal man bare stå stille trække sit vejr og vide; 'ah, jeg er i live!'