02 03 04 ODILES BLOG: Med kræfter 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Med kræfter 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

lørdag den 3. december 2011

Med kræfter

I går havde jeg, den der tyngde liggende over min krop fra morgenstunden af, og vidste jo, at kroppen ikke ville slippe den.


Så jeg tog stille af sted til genoptræningen, og gik forsigtigt fra den ene maskine til den anden.


Det var ikke en træningsdag i går, og fysioterapeuten sagde; 'Det skal du ikke lade dig slå ud af!'


Ude i omklædningen mødte jeg en kvinde på min egen alder, tror jeg.
Hun var opereret samme sted i ryggen som jeg, bare kun for 14 dage siden. Hun gik rundt uden krykker! Kunne samle sko op fra gulvet!
Og jeg sidder her, 1 1/2 mdr efter operationen, og kan endnu ikke komme uden for huset. Mit hovedmåltid består af morfin og epilepsimedicin og de bedste dage er dem, hvor jeg går næsten en hel dag, og kun har brugt den ene krykke.


Well, jeg tog hjem med handicap-transporten, tvang mig selv til at være stolt og tilfreds. I bussen foreslog chaufføren og en af de ældre damer - nej, de insisterede faktisk på -  at jeg skulle få mig en rollator, for at komme uden for hjemmet.
Hvor er det syret! At opleve det! Jeg er 44!


Hjemme igen er jeg Odilemor, og ungerne roser mig, hvis jeg går med oprejst ryg. 
- Hey, mor, nu går du med ret ryg! Det har du ikke gjort længe!
Og jeg føler mig næsten normal igen.


Så kom beskeden om Niels, der tog sit liv. Og jeg tog en tur ned i sorgen.


Så selvoptaget det er, at blive så ked. Prøv at tænk, hvor frygteligt han havde det, siden han ikke ville leve længere. Jeg var et lys for ham, men ikke stærkt nok til, at han kunne holde sig varm.


Min ryg blev ødelagt som barn. Ligesom så mange andre skader fra dengang. Og jeg har måtte fikse dem, one by one, i mit voksne liv. Nogle gange kan man bare komme dertil, hvor man ikke har kræfter til at fikse mere. Som Niels.


I dag er jeg atter stået op.
Og i dag vil jeg bede min mand køre mig til Arken. Derude er Andy Warhol. Jeg har aldrig mødt ham. Men det vil jeg i dag.
Om det så kun bliver en halv time, kroppen kan klare. Inden det er for sent. Det skal gøres, mens vi kan.
Når kræfterne endnu er unge.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start