02 03 04 ODILES BLOG: At komme ind til mig selv. 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 At komme ind til mig selv. 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

torsdag den 1. december 2011

At komme ind til mig selv.

Der er bare de dage, hvor det er et ramasjang at vågne og stå op. Hvor det hele gør ondt, og tankerne er fæle, dybe og klistrende. Så kan jeg ikke se mig selv i øjnene, for alt hvad jeg ser, er alt det, jeg ikke vil se.

Jeg ved ikke hvad andre gør ved de morgener?
Måske er der kvinder, som sminker det væk, og ta´r af sted med krig i hjertet. Måske mændene gør det samme, bare uden makeup?
Men jeg ved, vi alle kender de morgener.

Jeg har lært mig (omend det tog længe), at sige: 'Det gider jeg fand´me ikke! Fokusér! NU!' Og så begynder jeg at se alt det smukke, midt i ramasjangets øje.

Her til morgen startede det smukke, da jeg pludselig så den gul/hvide honning, smøres ud i brede baner over knækbrødet. Mærke varmen og kaffens mørke, ristede smag. En par tunge støvler, der løb gennem stuen, og så stod tøsen dér, med armene om mig. Brændeovnen med sine knagende lyde og orange flammer. Elefantgræsset der ruskes hårdt fra side til side, uden for mit vindue. Og jo, jeg kan se naboen henter sig en kop kaffe i køkkenet.

Gu har jeg ondt, allerhelvedes ondt fra ryg og helt ned til tåen.
Og jeg er lukket inde i mit hjem længe endnu.
Men når jeg igen og igen minder mig selv om, at se det smukke dér hvor jeg er, så føler jeg mig ekstremt heldig over, at være mig, lige her.
For ellers ville jeg have halset af sted, med mig sig i en snor hængende bagefter mig. Som jeg har gjort det, de sidste mange år. Opfylde billedet på en succesfuld kvinde; tjene mange penge, tage sig godt ud, høje sko, fede cafebesøg og dukke op i mediebilledet fra tid til anden.

Det er der nu ikke noget galt med, al den succes. Men jeg skal lære at have mig selv, inden i mig selv, og ikke stryge ud i en hængende snor af stres, mens jeg har succes.

Så en ny tid er begyndt. Og jeg nyder det. Og jeg ved, at jeg vil kunne nyde det hele vejen fremover.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start