02 03 04 ODILES BLOG: Kroppens nej. 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Kroppens nej. 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

fredag den 2. december 2011

Kroppens nej.

Jeg har hele mit liv, indtil 29. september i år, trynet, knægtet og forventet at min krop, skulle følge alle mine luner. Den har strukket og bøjet sig, været brændt & isnet, blevet trænet med vægte flere kilo højere end dens egen vægt. Været udhungret til skelettet trådte frem med al tydelighed.

Den har været overdoseret flere gange, og vækket sig selv fra de døde. Hjernen har været blottet af kirurgens kniv. Den modtager morfin og slipper morfinen igen, uden at kny.

Børn er kommet ud af dens arne. Andre børn måtte dø, inden de voksede sig stærke nok, til at klare en fødsel.

Så mange hænder har berørt den. Med kærlighed. Med ondskab.

I dag skulle jeg til genoptræning. Det ville den ikke. Den ville bare ikke! Engang var der ikke noget der hed: Det vil jeg ikke! Så lagde jeg bare mere vægt på.

Men denne gang si´r den nej! Så (selv) jeg kan godt forstå.
Den viser mig nu, at det ikke er nok med en intellektuel forståelse af, 'at passe på sin krop'. Som når min fod ikke kan træde skridt, sådan som skridt skal trædes. Eller nerven smerter hele vejen gennem, så jeg må ligge musestille, for at holde det ud. Eller jeg ikke kan sidde op.

Jeg er lidt langsom, som du nok kan regne ud. 44 år før jeg begynder at lære, at jeg skal tjene min krop. Som den har tjent mig alle årene.
Tjene den med kærlighed.

Det er en del af min ny begyndelse. Det føles meget langsomt.
Og samtidig, når jeg glemmer hvad jeg er ved at lære, og farer tilbage i tidligere tænkning, bliver jeg forskrækket! Heldigvis!
For jeg vil ikke tilbage til at være, som inden jeg blev banket brat ned.

Jeg vil forandres og forandre. Jeg vil forsat en ny begyndelse. ♥

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start