Giv Mor og Far og krisen sparket, Og sæt dig selv i førersædet!

Jeg ved godt man skal følge med i tv. Aviser. Radio. Men helt ærligt!
Hvad er det jeg skal have ud af hele tiden, at få besked om krisen kradser & konkursen kværner kapitalen. Det ´sgu da rent masochisme!

Hvordan kan man undgå at blive påvirket negativt, når dommedagens komme proklameres skingert, skråsikkert og med samme sensationelle trang, som voldtægt af en ti-årig?

Ejer du bolig, går du på tvangsaktion. Har du arbejde bliver du fyret. Er du arbejdsløs ryger du af dagpenge og på kontanthjælp. Har du pension, stjæler staten den. Har du investeringer, går banken bankerot.

Og går vi alle bankerot, hvor går vi så hen?

Jeg vil have at Bankeråt stadig er den cafe jeg hang ud på i 90´erne.  Hvor jeg kunne løbe på Steen Jørgensen i gaderne omkring. Og hænge i lidt at hans stardust. Jeg vil at Bankeråt stadig får nye bartendere, der smiler sødt til de unge kvinder. At de stadig slænger sandwiches over metaldisken til den nye slæng af 30+ ´ere.




At jeg stadig kan gå på Bankeråt en dag. Få min latte og den der gode sandwich med emmenthaler, sure pickles og oliven. Stadig hænge på Bankeråt selvom det er ti år siden jeg var en 30+ ´er. Uden at føle mig fejlplaceret i rum og tid.  Også selvom 'min' yndlings bartender forlængst er blevet en kendt skuespiller. Og Steen Jørgensen er gået på mainstream TV i bedste sendetid.

For tiderne skifter. Og jeg går med.  Når det stadig er smukt, vil jeg gerne med!
Ja! Tag mig endelig med! Jeg nægter at gå mentalt bankerot. Does that make me a shallow person? Not.

Livet har budt mig meget. Gjort mig klog. Og krævende. Jeg vil have det hele, do not settle for less.

Som barn lærte jeg at tro jeg ikke havde lov at leve. Jeg forstod at klappede henrykt, når jeg fik et spark. For tænk nogen mærkede min eksistens nok til at blive pissed!
Findes der større fattigdom? End at tro sig så uværdig til livet, at det at modtage skal gøre ondt?

Hvorfor tro alt har en gæld? At der skal blod, sved og tårer til, før vi kan nyde? Behøver vi virkelig forsætte alt det kævl med, at du skal have dig en fornuftig uddannelse. Så du kan få et fornuftigt job. For du kan nok ikke klare dig som musiker/danser/maler/skriver/etc. Gider vi blive ved med at tro på alt det? Hva´? Fylde vores børn med det?

 - 'Uha, pas nu på når du går over vejen, for hvis ikke du har dig en uddannelse, kan du blive gravid, og hvem skal så vaske dit tøj, når du ikke får et arbejde, til at give mig nogle børnebørn, hvis du er pensioneret..' og bla, bla, bla.

Når man er født ind i fattigdom, er det svært at tænke andet end fattigdom. Alligevel er man tvungent til at tænke i overflod. Se alt det man vil ha´. Drømme. Og vide man hører til et andet sted. Hvorfor være masochistisk, når det er muligt at modtage uden smerte?

Det er ikke vreden der sætter en fri. Men tilgivelsen. Af en selv.
Så man må på ægte vis mærke, at det ikke er nogens skyld man lærte at tænke fattigt. Det var som det var. Og hell ja! Gu´ gjorde de det alt for ringe, Mor og Far! Men mellem dig og mig - tro mig!
Livet bliver hverken rigt, let eller mere indbydende af, at være pissed på dem altid! Eller føle sig tynget af deres gæld altid! Det er lige modsat!

Og jeg ved godt jeg som psykoterapeut kan tjene mange penge på at tale om alle dem der bærer skylden for at vi har det ad h...til. Og det kan godt være det ville lønne sig i min pengepung, at tale og tale og tale om 'dengang'. Og ja, gu' bærer de skylden!

Men vi bærer selv ansvaret. For nu og for fremover. Jeg vil meget, meget hellere tale om vores eget ansvar. For at blive lykkelige. Eller for at blive tilfredse. Eller for at blive rige. Eller for at nå vores drømme. For at tænke rigt. For at droppe bankerot-tankerne.

- Det kan du sagtens sige.
Jep. Det er ganske let at sige det. Også derfor jeg opfordrer dig og mig til at gøre det.

Jeg begyndte for et par år siden, at bemærke hvor meget negativt ævl, jeg brugte tid på og energi på at tænke i. Jeg frygter det ene. Bekymrer mig over det andet. Tror noget negativt om det tredje. Bliver ked af noget fjerde. Forventer dårligt om det femte. Husker alt det der var før ground zero.
Hvorfor? Når jeg i stedet kan se frem til det ene, glæde mig over det andet, tro noget positivt om det tredje. Blive glad ved tanke på det fjerde. Forvente en fest om det femte. Og lukke ned for før ground zero.

Vi er kulturelt opdraget til at tænke negativt om før, nu og efter. In case noget sku´ gå galt. Så er vi sgu for ind i helvede da forberedte! Og så er det sikkert det går galt. Hvordan skal vi genkende succes. Hos os selv. Hos andre.
'Heldigvis' har vi et værn mod succes: Janteloven.

Jeg er færdig med det! Lige så færdig jeg er med at lade gerningsmænd fra min fortid terroriserer min nutid og fremtid. Lige så færdig er jeg med Jantelov. Og krisetidssnak. Og terapi-snak der måske nok lukker hullet i min lomme. Men efterlader klientens hul til fortiden vidt åbent.

Det skal være sjovt at leve! Vi skal elske! For det er kun i hadet vi mister!
I hadet mister vi vores allerstørste aktiv; os selv! I stedet for at kigge os over skulderen skal vi se frem.

Og det skal være sjovt at arbejde! Jo, fandeme jo! Arbejd med det som er leg!Jeg har taget et hav af uddannelser - men bruger ingen af dem!

 - Det kan du sagtens sige! Ja gu' kan jeg så. Og jeg bliver nødt til at sige det igen. Igen. Igen. Igen.
For jeg er på vej mod mine drømme. Lærer hver dag. Når jeg dykker ned i den sorte dynge af umuligheder, skal jeg tvinge mig selv op, op. Op igen. Se det smukke! Se hvor jeg vil hen!


Hvis jeg skal se hvor jeg vil hen, bliver jeg nødt til at slukke væk fra bankerot-medie-dækningen.
Som forleden hvor jeg slog over på en koncert med Lady Gaga. Og vendte på en tallerken fra min Jantelovs-dækning af hende til at blive lalleglad fan.

For det er jo præcis dét budskab hun også har! Hun er blot meget yngre, har heldigvis fattet pointen meget tidligere i livet end jeg har. Og er endt på stjernehimlen hvor hun hører hjemme.

Så der er masser af håb! Jeg stikker ungerne en plade med Lady Gaga i stedet for en med det pladderballejammer vi plejer at stikke ud til børn!
Cuz U ´re born this way, baby!