Engle og Dæmoner. Er det sådan vi vil se det?

Meyer har ansat en bagerlærling. Fra forbrydelses-kommodens nederste skuffe.

En satanisk franskmand. Jaloux som ind i helvede. Og med storhedsvanvid nok til at matche Gud. Derfor tog han en jernstang. Tævede sin yngre danske model smukke exkæreste, primært med ansigtet som mål. Og sendte hende så lige lukt til helvede fra tredje sal.
Om han selv havde forestillet sig at ende i paradiset. Eller i helvede ved siden af hende? Det ved jeg ikke. Men de overlevede. Og begge blev de ironisk nok indlagt på samme hospital, for at modtage lægers ekspertise.

Han overlevede uden større mén. Fik en mindre fængselsdom, dvs. seks år. Var hun strøget til himmels i stedet for at forblive i det helvede der ventede hende (som hun stadig befinder sig i) havde han fået mindst tolv år.

Det forfærdeligste i dette er, at den unge kvinde, er halvt invalideret. Kæmper med den ene operation efter den anden. Kæmper for at blive taget alvorligt. Blive hjulpet og møde omsorg i vores sundheds-og sociale system. Det synes nærmest umuligt.
Og oven i det, kæmper hun med at dæmoniske mareridt og flashbacks af det umenneskelige overgreb hun måtte gennemleve.

Meyer har ansat den dæmonisk franskmand. Fordi han forsøger at vise medmenneskelighed.
Men også fordi han tror på det gode i mennesket. Og samfundets opgave med at hjælpe dem, der ikke følger med.

Det skaber stor panik! Had. Vrede. Polarisering. I samfundet!

Den forfærdeligt maltrakterede unge kvinde, har skrevet en fantastisk begavet og rørende kronik om hendes liv. Om hendes kamp. Om hendes u-muligheder. Om den manglende hjælp i vores system. Hun er svigtet og knækket - ikke kun i knogler. Og hun bærer al ret til at ville have hævn! Men også til at få lov at være i fred for en mand, der skabte hendes helvede! Hun ville ikke kaldes for offer, men bare have retten til at skabe sig et nyt liv. Med hjælp fra samfundet.

Det skaber stor panik! Omsorg. Hjælp. Indsamling af penge. I samfundet.

For Dæmonen får hjælp til at resocialiseres. Får en uddannelse som bager, måske.
Og Englen får modstand og u-muligheder. Og modstand når hun vil uddanne sig.

Borgere farer i flint, blæk eller pengepung! Polerne er pudset op.
Hvis man ikke synes det er synd for hende og at Meyer virkelig har dummet sig, er man en kold skid.

Men hvad nu Meyer ikke er drevet at hævn overfor Dæmonen? Men er drevet af et ønske om, at skabe et samfund, der rummer både hjælp til Englen og Dæmonen?
Er det svært at forestille sig?

Jeg mener, at vi udhuler vores egen menneskelighed. Når vi nægter at rumme både Englen og Dæmonen. Og når vi nægter at skabe et samfund, hvor de begge kan få hjælp.

Trangen til hævn er hendes. Englens. Hendes alene! Og den er hende vel undt!

Vi, der står uden, har ikke den ret! Samfundets hævn er udført i form af den straf Dæmonen fik. Uanset den måske skulle have været anderledes udformet.

Men vi sympatisere ikke med Englen ved at ville hævn. Ingen af os bliver bedre mennesker af det.
I stedet skal hun have al den hjælp hun har brug for. Så hun kan koncentrere sig om sit liv.

Og vi skal skabe et bedre samfund. Slutte fred med dæmonerne. Lade dem blive menneskelige. Og lade englene blive på landjord.
For når alt kommer til alt, er vi alle mennesker! Englen, Dæmonen, Meyer, jeg. Og dig.