02 03 04 ODILES BLOG: august 2009 05 13 14 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 ODILES BLOG 22 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

torsdag den 20. august 2009

Tryghed

Jeg er bange for meget. Men ikke for at noget går min næse forbi, at nogen får mere end mig, at verden er for lille til os alle, at DK mister sig selv ved at dele, at jeg bliver et halvt så privilegeret menneske, hvis jeg giver ud af mig selv og mine goder. Jeg er bange for meget, men jeg er ikke bange for at være et menneske, med plads til et menneske, som dig.

lørdag den 15. august 2009

Natten i og ved Brorsons kirke

Så kom og sid ned.
Sid som Gandhi - som alle der fulgte efter.
Alle som tror på ytringsfrihed; kom og sid ned, fredeligt. For deri ligger den sande styrke og magt.
Hold din hånd i ro, brug den kun til at holde min, eller dem ved siden af.
Vis din rummelighed, medmenneskelighed og dit mod, når du siddende ytrer dit ønske om fred, selvom det trodser både knipler og politisk magt.

Kom, sæt dig her, for det er nu det gælder. Det er NU! Inden du og jeg har mistet det, vi engang troede var en selvfølgelig ret i vores land.
Kom og sæt dig, fordi du ved, at det som sker omkring os i denne tid, ikke er det du ønsker. Uanset hvor mange andre, der siger noget andet.
Så kom og sid ned, og vis at det betyder noget at være menneske. Og at det betyder noget at blive behandlet som et menneske. Og at det betyder noget, at være et menneske, der behandler andre, som mennesker.

Så kom og sid ned og vis, at det er betydningsfuldt at ytre sig, når mennesker ikke længere behandles som mennesker.