Valentines Day...
....men ikke her!
Nu er min mand en meget jordnær typer som hellere handler sin nyeste skjorte i Bilka end at betale for meget for noget dyrt mærke, som alligevel er lavet på samme børnefabrik langt væk fra DK.
Så det er jo ingen overraskelse at han stort set ikke aner det er Valentines Day. Det ved han jo godt det er, men han tænker mere... sådan praktisk. Lidt á la; jeg har jo sagt til dig dengang vi blev gift, at jeg elsker dig, så hvorfor sige det igen ?!
Og V.D. er jo, og det ved jeg jo også godt, bare et business påfund, trukket herover fra Amerika uden nogle historiske rødder i DK - og blomsterhandlerne tjener fedt på det, ballonbutikkerne og chokolademagerne...og....ja.....
Så jeg fik ingen chokolade, balloner, undertøj, bif eller middag....eller den der gamle brugte cykel fra Blå Avis, som erstatning for nr 2 stjålen cykel på een måned...nej den blev det heller ikke.
Og jeg er ikke særlig romantisk og en stille brandert med manden ku nu have gjort det, hø....
Men nej, her i hjemmet er vi ikke så flyvende. Jeg glemmer altid vores bryllupsdag og han ignorere stædigt V.D. :-)
Anyway.. til næste år kommer den igen... så kan det jo være der blæser andre vinde. Jeg ku jo begynde at blæse balloner op og fylde ham med chokolade!
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start