Død og kritte, for nogle køretimer!

Jeg hader, hader, hader, hader! Hader! Når jeg ikke kan finde ud af dét, som jeg har besluttet mig for at lære.

Ja, det burde være selvsagt, at man ikke evner det til fulde, man har sat sig for at lære. 

Men alligevel -  jeg hader ikke at kunne det, sådan cirka fra forsøg et eller to. Måske tre...

Jeg ved det godt! Sig det ikke! Ved det godt med mit intellekt, det er bare....uh, hvor det er... ih, altså!

Nu med at tage køretimer. Det er ikke sjovt! 

Alle siger;  - Bare vent og se! Du vil synes det er så sjovt! 

- Nej! Jeg synes ikke det er sjovt! Ikke spor - heller ikke efter at have 'ventet og set'! Nej!

 At køre bil er for mig synonymt med frygt.

Jeg har haft mareridt natten inden en køretime om at vi kørte galt, og at jeg måtte redde min kørelærer, men kom for sent til at få fat i 112, da de lukkede kl. 15!! Mere absurd kunne jeg åbenbart ikke drømme det (!!).

Og hvad sker der så in real life, efter nattens drøm, da vi så er ude at køre? Vi må stoppe en  forankørende bilist, der kørte over i modsatte kørebane og op på fortovet, frem og tilbage flere gange, ind og ud af modsatte kørebane - og  dyyyyyyt!!!! (og det må man jo kun gøre hvis der er fare i trafikken!). Der blev ringet efter babu-babu, men de kunne ikke finde ud af at sende nogen! Først efter MANGE opkald, kom der endelig en ambulance og så gik det kvikt. 

Der skete ikke nogen noget! Ingen døde, ingen halvt døde. Ingen tilnærmelsesvist døde, ikke engang nogen skrammer. Heller ingen ridsede biler. 

Det er alligevel bare ikke sjovt! NEJ!! 

Jeg har kvalme inden køretimerne og hovedpine bagefter og jeg fatter meget lidt af, hvorfor det lige er, jeg  er hoppet med på den ide om, at det er en frihed at kunne køre bil! What! For ikke at sige, tage sine børn med i bilen mens man gør det! Hvad snakker I om?!!!

Det føles virkelig ikke som frihed. Snarere som om nogen snart bliver kørt ned! 

Og samtidig med at jeg har det sådan, kan jeg jo iagttage, de rigtigt mange mennesker, der drøner rundt i deres biler, som det mest naturlige i verden! Så derfor ved jeg jo, at det at køre bil ikke er = ens IQ. Det ku´ jo med rette give mig lidt ro på den idé om, at jeg er dum fordi jeg ikke kan køre bil inden jeg har lært det. 

Så når jeg nu er så bange (angst er et mere præcist, omend også mere konfronterende ord for mine issues her) for at køre nogen ned, og har så svært ved at jeg IKKE  mestrer det jeg har sat mig for at lære, hvorfor har andre det så ikke på samme måde?

Det bliver næsten ubegribeligt for mig, hvordan det er muligt for andre at køre rundt, som om det ikke er farligt? 

Jeg mener, man taler om, at folk der bange for at flyve slet ikke behøver frygte det så meget, for der er jo meget større sandsynlighed for at blive dræbt i trafikken!

Hvad dævlen siger man så til den køre-fobiske køre-elev? Når man ikke må lyve? Ja, ikk? Blank! 

Der dør en i trafikken hver dag i DK. Jeg kender en af dem. Det gør du sikkert også.

Alligevel.. jeg har besluttet at tage det damn kørekort. Og selvom jeg har det sådan, at jeg hader når jeg føler mig rigtig dum (og bange), så har jeg det også sådan, at jeg har svært ved at give slip på noget, jeg har besluttet mig for at fuldføre.

Såeh... ja... jeg må leve med at føle mig dum & bange en rum tid endnu.

 Ja, det vil altså sige, hvis jeg overlever, hahahaha.....