Hva´for en ytringsfrihed?
Eller hvis? Sku' jeg måske spørge i stedet.
I de år jeg har stået offentligt frem, for at tale om prostitution. vold og seksuelt misbrug af børn, har jeg oplevet hvordan jeg bliver chikaneret og truet.
Nogle siger: - Jamen sådan er det når man stikker snuden frem!
Det er det måske. Og jeg ku jo bare holde mund og gemme mig. Så ville der blive fred.
I hvert fald uden om mig. Men inden i?
Hvordan skal jeg kunne tillade en sådan uretfærdighed som at negligere kvinder og børns ret til en eksistens?
Jeg mener, er det en eksistens at leve med beskyttet adresse, altid kigge sig over skulderen, altid være på vagt? At gå under jorden, flytte til udlandet? At skulle udlevere sit barn til det menneske som gang på gang volder og misbruger det? At blive sendt fra den ene liderlige mand til den anden, fordi det nu engang er mandens ret, at få sex? Eller ikke at kunne skabe sig en ny fredelig eksistens, fordi ens cpr nr ALTID vil afsløre hvor du er i landet? Fordi man i DK ikke kan få nyt cpr nr?
Jeg kan blive ved - hive eksempel på eksempel frem - hvor kvinder og børns rettigheder ikke regnes som mænds. F.eks. manden der går helt fri for tiltale om vold mod 2 børn og drabsforsøg på moderen. OG fortsat har adgang til det ene barn.
Nej, jeg kan ikke lade som om jeg ikke ved det og koncentrere mig om mode og sund kost kun.
Men når jeg så har valgt ikke at holde inde med min viden, og derfor må leve med chikane og dødstrusler, beskyttet adresse, hvor er så MIN ytringsfrihed i alt det?Min ret til at tale højt.
Jeg risikerer iøvrigt fængsel i op til et halvt år. Fordi jeg taler og ikke tier.
Der er ingen lovgivning eller PET der yder mig og min familie beskyttelse. Det hører vist mest til i politiker-kredse og tv-dramaserier.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start