02 03 04 ODILES BLOG: Hverdagen 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Hverdagen 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

tirsdag den 6. januar 2009

Hverdagen

Så kom hverdagen. Tirsdag.  Faktisk sværere at komme op til end i går, mandag. 
Havde forventet at både ungerne og jeg selv, ville være trættere i går og mere touchy om morgenmaden - men det kom så først i dag.

Lukas havde ondt i maven, og vidste ikke rigtigt om det var pga. sygdom eller bare det at komme op. Karla Solvej havde på ingen måder lyst til at komme ud af sengen, og overvejede kraftigt om hun ikke bare skulle blive hjemme.

Jeg havde et af mine nattestunts med ikke at sove, og alligevel føltes det som var jeg endelig faldet rigtigt i søvn, da uret ringede kl 6.00.

Og er det så ved at være tid at smutte af sted ind til byen, for at hente ungerne igen, som faktisk kom afsted. Og har været i både skole og børnehave, uden at der er blevet ringet efter mig, pga. sygdom eller udtalt træthed.
Jeg har så brugt dagen herhjemme, med hunden (som nu heller ikke er syg mere), haft året første arbejdsdag hjemme. 
Det er godt at komme igang, omend det manuskift jeg skriver på, er svært. Råt materiale som kræver nænsom behandling.

Jeg når at fundere mange tanker på sådan en dag, hvor det bare er mig og hunden, og ingen til at bryde ind i mine tankerækker. Og jeg har et stort behov for at få flere af de dage - dem hvor jeg sidder her ved mit arbejdsbord, med udsigt til en blotlagt himmel. Få skrevet, få tænkt, få læst. 
Komme på plads.

Det må jeg sikre mig, at jeg får. For hvem skulle ellers gøre det? Man må tage vare om sig, må man.


4 kommentarer:

  • Klokken 6. januar 2009 kl. 22.00 , Blogger Birgitte sagde ...

    Kender det SÅ godt ... de morgener, hvor man må mande sig lidt op og tage den svære beslutning om at sende dem afsted trods startvanskeligheder. Men når man så har gjort det rigtig mange gange, kan man også risikere at høre sin egen sang sunget. Da jeg blev hjemme en dag i december pga. influenza, kom min søn hen til mig og sagde (indfølende men bestemt): "Mor husk nu, at det næsten altid er værst om morgenen". :-)

    Det lyder godt med sådan en skrivedag ... men også svært at forene med børne-familielivet, synes jeg. Man fordyber sig derfra, hvor man står nu - når måske ind til nerven i det svære stof og bliver derfor også følelsesmæssigt påvirket - og ja! så skal man pludselig have hentet børn :-). Vanskeligt. Men fedt at du forsøger at sætte det lidt i system, så det praktisk kan fungere. Spændende.

    Kh. Birgitte

     
  • Klokken 7. januar 2009 kl. 08.13 , Blogger om Odile sagde ...

    Ja, hvis jeg ikke sætter det i system, får jeg aldrig skrevet flere bøger:-)

    Men det er svært at være skriver og have familie. Jeg kan slet ikke finde nok tid til at få skrevet en roman færdig fex.
    Så det bliver hurtigt pres fra begge sider; behovet for at skrive hober sig op (jeg kan ikke vælge trangen fra) og behovet for mig i/fra familien.

    Men det er klart, jeg ligger mine skrivetid ind som en almindelig arbejdsdag - ellers ville jeg aldrig få lavet de småting jeg trods alt får skrevet.

    Det er bare i processen med en bog/manus, er der nogle meget intense måneder, hvor jeg mentalt er så meget inde i stoffet hele tiden, at jeg stort set ikke kan føre en nærværende samtale med nogen. Og dén periode, skal jeg altid lige på forhånd forberede familien på. Det slider på dem.

    Lige nu har jeg fex en meget opkastende søn liggende på sofaen og et meget påtrængende manus liggende både på Mac´en og i mit hoved.
    Dilemmaet er indlysende!! :-) Og jeg er godt på vej ind i den periode, hvor manus optager al min tid og bevidsthed.
    Hahaha... tror jeg skal bede nogen om at adoptere mig et par måneder...

    KH O

     
  • Klokken 7. januar 2009 kl. 14.24 , Blogger Birgitte sagde ...

    Lyder som et refugium, du kunne have brug for. Tænker ikke, at du ønsker at blive bortadopteret fra din dejlige familie :-) Der skulle være det dejligste refugium i Nordjylland ... og ét i Italien ... hold fast, hvor har min mand og jeg ofte vendt den drøm/mulighed med hinanden, når vi virkelig trængte til at få taget et fordybelses-/koncentrationstræk. Dog igen ... skridtet er svært at tage i en børnefamilie.
    :-) Har i øvrigt også af og til vendt muligheden, når vi trængte til at hvile ørerne fra de milde børnestemmer lidt. Stilhed er vist nok påkrævet sådanne steder. Stilhed! Behovet for stilhed indimellem ligger vist over gennemsnittet for mig. Måske er det også sådan for dig.

    Kh. Birgitte

     
  • Klokken 9. januar 2009 kl. 22.41 , Blogger om Odile sagde ...

    Ja sku nok ta en tur i sommerhuset - en uges tid! Alene!! Jaaaa!!!

     

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start