02 03 04 ODILES BLOG: Nytårsmorgen 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 Nytårsmorgen 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

torsdag den 1. januar 2009

Nytårsmorgen

Solen er vældig, som den ligger der og lader sine stråler glide hen over naboens tagryg. Rimfrosten holder hækkene og græsset hvidt og  knasende, som sukkerkanten på cocktailglasset.
Hunden sidder, noget modvilligt, tungt ved mine fødder - ville helst sidde oppe hos mig. Intet anende om sine 7 mdrs. 5o kilos tunge krop.
De andre sover endnu. Hunden vil have mig med ud i frosten, over og løbe med de andre hunde på marken.
Jeg vil bare sidde her lade mig synke ind i den første dag i det nye år. Det første af slagsens, 2009 slagsens.

Jeg laver ikke nytårsforsætter, for jeg synes det bliver lidt for kunstigt, bare fordi kalenderen siger, at det er nu livet skal tages op til revurdering. Jeg tænker altid over mit liv! Ellers var jeg død for mange år siden.
Jeg er altid opmærksom på hvad jeg gør, og jeg krymper mig ved mig selv, når jeg ikke opfører mig som et godt menneske.

Da jeg var et stort barn, så jeg en gang en film på DR, hvor hovedrollen ville finde ud af, hvordan det gode menneske var. Og ville blive det gode menneske. Siden da, har jeg vidst jeg skulle gøre samme stræben.

Indtil jeg  læste 'Album' af Ben Q. Holm., hvor spørgsmålet henkastes:
 'Hvorfor ikke bare være et menneske?' Det har jeg tænkt en del over i 2008.

Hvad betyder det, bare at være et menneske? Kan man så tilgive sig selv for alt det man gjorde forkert? Eller bare ikke gjorde godt?
Kan det blive en undskyldning for alt hvad man kommer til at gøre - sådan på forhånd? Eller er det bare at acceptere, at være menneske i sig selv er en bedrift - at leve med sine begrænsninger og evner?

Jeg ville ønske jeg var det gode menneske, men som kunne tilgive mig selv for at være et menneske.

Og lige nu? Vil jeg stadig helst være ligeglad med hundens behov. Eller børnenes. Gæsternes. Mandens. Og kun tage mig af mig selv.

So where does that leave me? Som det gode menneske? Eller som et menneske?

Med ønsket om mest lys for 2009


9 kommentarer:

  • Klokken 2. januar 2009 kl. 22.03 , Blogger Birgitte sagde ...

    Interessant at du som et stort barn vidste, at du måtte stræbe efter at være "det gode menneske". Interessant ... fordi jeg omkring samme alder nåede frem til en lignende konklusion: "Skal jeg være, så skal jeg være én, der elsker alle." Ikke blot en tanke blandt mange, men en leveregel ... ligesom jeg også hører "at være det gode menneske" blev for dig. Men det er jo også fine strategier at overleve på, når man endnu er for ung til at ændre de forhold, man lever under.

    Og hvad skal vi så i dag? I dag skal vi vel ikke nødvendigvis elske alle eller udelukkende være gode. Så lad os "bare være mennesker" med alle vore forskellige sider og alle vore fejl, men dog mennesker der tror på det gode "i mennesket" generelt ... hvis du spørger mig :-) .
    Kærlig hilsen Birgitte

     
  • Klokken 3. januar 2009 kl. 08.16 , Blogger om Odile sagde ...

    Hej Birgitte.

    Hvor er jeg glad for at du fortæller om at have haft tanker med samme mening. Ja det er nok eksistentielt, og universelt:)

    Og nu som voksen; jeg vil stadig meget gerne være det gode menneske, men hvordan jeg definerer det i dag...??

    Jeg synes ikke at det gode menneske er det samme som altid at vende den anden kind til. Altid være tilgivende.

    Og er det gode menneske altid godt overfor sig selv? Og så den vej ud mod andre?

    Kærligst
    Odile

     
  • Klokken 3. januar 2009 kl. 10.24 , Blogger Birgitte sagde ...

    Som jeg ser det, tyder det i al fald på, at her er endnu et lighedspunkt i reaktion/strategi for incestofre (åh gud hvor jeg stadig hader den betegnelse: "ofre").

    Gode spørgsmål, du funderer over ... og mon ikke det at fundere, mærke efter og eventuelt afprøve må være essentielle for "det gode menneske". Det åbner muligheden for personlig udvikling, og jeg tror, at det må være nemmere at være god, hvis man netop selv er åben og i udvikling ... baner vel vejen for forståelse og eventuelt accept af andre. Jeg tror afgjort også, det er nemmere at være god, hvis man er i stand til at tage ansvar for at være god ved sig selv. Det kan kræve et stort arbejde at nå dertil, hvor man er i stand til det som incest- og voldsoffer, men det er heldigvis muligt :-).

    Kærlig hilsen Birgitte

     
  • Klokken 3. januar 2009 kl. 11.15 , Blogger om Odile sagde ...

    Jeg har i mange år valgt at sige incestoverlever, torturoverlever etc.

    Så kan man jo filosofere videre over, om man har overlevet det på et både fysisk og psykisk plan.

    Lys
    Odile

     
  • Klokken 3. januar 2009 kl. 21.31 , Blogger portos sagde ...

    Det er nogle gode betragtninger du har der, om at være menneske!.
    For at være et godt menneske, må man acceptere sig selv som den man er, og samtidig føle sig accepteret.
    Det er svært altid bare at please andre, men det skal man heller ikke. Man bliver nødt til at gøre noget for sig selv, inden man kan være noget for andre. Men hvor er det da bare svært, når man så gerne bare vil være flink, og gøre alle tilfredse. Accepter at man ikke kan være lige gode venner med alle, så går det meget nemmere.
    En klog mand sagde engang "Man er ikke forpligtet ud over egne evner", det skal man huske på, for at kunne blive et HELT menneske.
    Peter

     
  • Klokken 4. januar 2009 kl. 08.00 , Blogger om Odile sagde ...

    Hm, jeg går ret meget i mere tænkebox, ved jeres kommentarer - det er skønt!!
    Jeg tænker ikke så meget i at det gode menneske er = at være pleaser.
    Men f.eks. noget som jeg gør meget og som også stresser mig er, at tænke på hele verden, på miljøet, på sulten og krigen etc. Og får dårlig samvittighed fordi jeg spilder mad eller vand eller andet.
    Jeg synes der er så meget ligegyldighed og mangel på respekt for os selv og for planetens ressourcer.

    Jeg læste på et tidspunkt, tror det var i foråret, at man havde lavet en undersøgelse der viste at lykkelige mennesker bl.a. stemte på højrefløjen og på venstrefløjen modsatte bilede; flere ulykkelige mennesker. Og man tolkede på det, at man som socialist fex bekymrer sig for meget:-)

    Måske er det bare det:-)

    Så bliver jeg i tvivl, for det er jo ikke et godt menneske, der lader sig opslide af menneskets generelle problemer, og derved ikke nærer sig selv.

    Hm.......

     
  • Klokken 4. januar 2009 kl. 09.58 , Blogger Birgitte sagde ...

    Sidder her med et krus morgenthe og tænker: "Nu bliver hun stor i armbevægelserne, hende Odile". :-) Men selvfølgelig er du ikke ene om disse bekymringer, og man kan jo blive nærmest vanvittig af dem, tænker jeg, fordi hver eneste lille gode, private gerning man gør, sagtens kan være det, der afføder, at man får øje for alt det (breder sig som ringe i vandet), man også burde gøre og være med til at ændre.

    Men Odile ... det skal vel ikke stoppe os i at stræbe - politisk og (med-)menneskeligt! Og ret beset kan et godt menneske vel godt lade sig opslide af verdens problemer uden hensyn til sig selv. Spørgsmålet er, om det er så smart?

    Kærlig hilsen Birgitte

     
  • Klokken 4. januar 2009 kl. 10.19 , Blogger om Odile sagde ...

    Ja, jeg kan i hvert fald ikke leve uden at søge at gøre en forandring. Det er for mig essensen af mit liv; at gøre et forsøg på at gøre verden et bedre sted. Så derfor kampen for børns og kvinders rettigheder, gennem mine bøger, debat og mit virke.

    Men det har sine omkostninger, selvsagt.

    Jeg har en bror der er bodyguard for FN-ledere rundt omkring i verden, på forskellige missioner. Pt er det Afghanistan, før Liberi, Timor, Bosnien etc. På den måde bliver verden tæt på. Og sværere at fornægte Danmarks deltagelse i krig.

    Kan til tider ønske jeg kunne være mere ligeglad. Men det kan jeg ikke.

    Well, det skal jeg vist skrive et indlæg om.

    Kærligst
    O

     
  • Klokken 12. januar 2009 kl. 19.19 , Blogger KarmaKowgirl sagde ...

    Hej Odile.
    Fint indlæg, og (for mig) meget nemt at forholde sig til. 2008 var for mig et år hvor jeg lod mig selv være i centrum, og det føltes rigtig godt :o) Men jeg battler også med dén der med at være et "godt menneske", samtidig med at man tænker mest på sig selv og sit eget behov.

    Dog tænker jeg, at hvis man opfører sig ordentligt og ikke gør nogen ondt med vilje, ja så er man et godt menneske. Og hvis man sørger for at tænke på sig selv, så får man automatisk mere overskud til at tænke på og gøre noget for de andre man har i sit Liv.

    Bare lidt tanker herfra *S*
    Godt nytår!

     

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start