Ja nu er det bare sådan at jeg lige har opdaget, at KL varsler lock-out 17. juni (hvorfor troede jeg det sku' varsles 4 uger inden?)... altså for pædagogerne. Og så er det også lige sådan, at vi har været strejke-ramte (befamlede om man vil), i nu anden omgang, og går ind i 4. uge, hvor Karla Solvej ikke har været i børnehave.
Lukas har kunnet forsætte sin fritidsordning uforstyrret, men hvis alt går efter nogens plan, mærker han også strejken pr. 17. juni.
Nå ja, mærker og mærker - han har selvsagt mærket den hele tiden, for børn mærker altså. Også det vi ikke si´r. Eller især det vi ikke si' r. Så når vores stress-niveau stiger i familien (ku det virkelig blive any højere?!), så er det os alle der stresser.
Karla Solvej vrælede opgivende forleden:
'Jeg når aldrig at komme tilbage i børnehaven, inden jeg skal i skole!'
Her ku jeg dog med ret stor sikkerhed sige, at det gør hun - der er immervæk 2 år til 1. skoledag. Pew, rart at kunne mobilisere lidt ro midt i den tid som føles uden ende for tøsen. Hun bare savner sine venner og sine voksne (de pædagoger modsat os herhjemme som primært er forældre. Læs= meget kedeligere og ikke så hurtige til at aktivere (hverken børnene eller os selv..)).
Anyway - min datter har nu et meget indgående kendskab til 6 år Barbiefilmene (suk!) - selv jeg kan citere Barbie. Som f.eks. når hun siger:
'Eh... jeg har bare brug for en chance mere!' mens Karla Solvej sidder og kysser coveret til
dvd´en.... det er hårdt for en feminist at lægge bevidsthed til. Det er det.
Men i den her lange strejkeproces (som jeg af idealistiske grunde er helt med på og synes skal være) har jeg virkelig spurgt mig selv adskillige gange, om jeg ikke er en mor med en anelse flossede kanter! Sku jeg ikke være i Zoo eller Dyrehaven, stranden eller legepladsen? Eller bare et eller andet sted, som ikke inkluderer Barbie film?!?
Jeg vil bare så gerne skrive, og der er ikke tid til at skrive! Skrive på min roman, skrive på alle de andre ideer. Men tiden bliver mere og mere sammenpresset og det gør min hjerne også. I hvert fald kommer der ikke meget konstruktivt skabende ud af den....
Og nu dukker endnu en dato ind, 17. juni , som betyder endnu mindre skrivetid og endnu mere 'klemme-børnene-ind-i-voksen-arbejdslivet'. Og jeg har det virkelig sådan: suk!
Og ville en mere harmonisk og hos-sig-selv og 'vid dit værd!'- mor ikke syntes: o.k. - så laver vi noget rabarbersaft og bager pandekager?!
Nå, o.k. -ja børn har nu engang de forældre de har. Jeg kan så meget andet end finde på en masse ting vi skal lave sammen. Mon ikke det kommer dem til gode - altså engang når de bliver voksne?
Jeg så da selv den DR2 temalørdag med actionhelte, og både Schwarzenegger og Lundgren havde meget strikse fædre. Og se hvor det har bragt dem?
Hov, var der ikke noget på BT forside forleden, om at Foghs far grædende have sagt, at han var en streng far.
Ubs...
