Seksuelt misbrug og tortur - og en ødelagt krop som voksen.

Ærlighed og synlighed var mine instinktive vidner, da jeg som barn overlevede et kvalmende mareridt af seksuelle overgreb og tortur.
Min far mestrede sin sadisme ud i detaljer.
Og min krop knækkede, tog imod og tabte gang på gang.

Som voksen tog jeg brug af ordene; skrev to bøger. Har udgivet bøger og givet interviews på DR 1/2 og TV2,  og til næsten alle danske ugeblade. Skrevet kronikker i Politikken og er blevet interviewet i næsten alle de største danske landsdækkende aviser. Jeg har talt i radioprogrammer både herhjemme og i Norge. Har stået foran mange mange mennesker, og fortalt om hvordan netop sammenhængen mellem at være udsat for incest som barn til at blive prostitueret som voksen, er meget logisk.

Jeg siger alt det her nu, som svar på den stærke reaktion der kommer på den Facebook update jeg skrev i går.

 Facebook update 8. januar 2014:

Min far tog for sig - af mig - på alle utænkelige måder, da jeg var barn. Han gav mig et indgående forhold til sex og tortur.

Hans død i foråret, var mit gensyn med ham i mange - vidunderligt mange - år.
Da hans kiste stod mere hvid end hans gerninger, sad jeg med alle smerterne i min ødelagte ryg. Smerterne fra hans ugerninger mod min krop.

Han ødelagde min ryg.
Som han ødelagde mit hoved med hjernerystelse på hjernerystelse på...
Jeg har fået for mange operationer. I ryg og i hjerne.
Jeg er døv på mit ene øre. Lægerne troede jeg havde været i trafikulykke, de kan ikke give mig hørelsen igen.
Ligesom de ikke kan tage smerterne ud af min krop.

Der hvor jeg kom fra blev jeg belært om, aldrig! at måtte fortælle noget. Heller ikke som voksen, mange år efter. Heller ikke nu!

Min bog Sirenesang, måtte jeg omskrive fra ren biografisk til fiktive passager. For at undgå at bl.a. min far ville lægge sag an mod den.

Jeg har brugt meget tid. Mange penge. Uanede kræfter på, at samle min krop op. Rense mig selv for fordærv. Og skabe mig til et menneske. Ingen har nogensinde hjulpet mig økonomisk. Det har kostet dyrt, at skulle klare alt selv.

Han var barsk i livet. Men følte sig svigtet af sin datter.
Derfor er jeg kun indstillet til en tvangsarv. Det er meget lidt jeg får. Beløbet er ret irrelevant.
Alligevel har jeg klaget! I dag.
Fordi alle skal vide hvad han gjorde; hvordan han torturerede, voldtog, solgte og hustlede sin tøs.

Hævn?
Nej, det føles ikke sådan. Det føles heller ikke som manglende tilgivelse.
For tilgivelsen blev jeg nødt til at give for mange år siden.
Hvordan skulle jeg ellers kunne leve med hvem jeg er? Han var trods alt, mit biologiske ophav - uanset han var ved at slå mig ihjel flere gange.

Så når det ikke handler om hævn eller tilgivelse - hvad er det så?
Det er at skabe mening! Med galskaben. Ved at fortælle.

For store grusomheder skal have vidner!
I ønsket om at ingen som han genopstår!

Jeg gør hvad jeg magter for at slippe min fortid.
Slippe visheden om, at jeg er invalideret af min far, rent fysisk.
At sige det højt, er det eneste som gir mening.
For mig.

Såvel som for alle jer, der kender til at ha' sådan en slags far.





Martin L. King har sagt: 'Injustice anywhere is a threat to justice everywhere '.