Jeg har i en længere periode ikke rigtigt orket debattere prostitution, af flere årsager.
Det blev på et tidspunkt snævert, at være kendt som hende den tidligere prostituerede kun. At jeg også er forfatter blev nok anerkendt, men stadig var jeg 'hende der, du ved...luderen'!
At jeg så også er psykoterapeut med specialet, at kunne hjælpe mennesker med seksuelle overgreb, vold og tortur med i livserfaringerne, er også sekundært.
Det gør egentlig ikke så meget. Eller... jeg er ikke ked af, at jeg har prostitutionserfaring - sådan er det jo. Og jeg er heller ikke ked af, at jeg har været meget fremme i offentligheden med mine meninger og erfaringer, for det mener jeg er utroligt vigtigt for vores samfund (at få bragt viden ud til de mange). Det er jeg faktisk rigtigt stolt af. Og da også stolt af at mange politikere idag, har taget mine ord med sig, og bruger dem i deres kamp, for at hjælpe udsatte kvinder og børn.
Så hvad er det, jeg synes er snævert? Måske blev det for meget med trusler og chikane, når jeg var i et interview eller deltog i en debat - lavede et foredrag? Ja, på en måde. Men det kan jeg egentlig godt leve med, hvis ellers omverdenen anerkender den trussel der er, og ikke ignorer det.
Var det så mit eget forsmåede ego, der ville anerkendes af samfundet, som andet end noget af det lavest rangerende i vores samfund - luderen? Ja! Det vil jeg gerne - jeg vil gerne vise Danmark, at bag 'luder' betegnelsen, er en kvinde med drømme og håb, ambitioner, følelser, tanker, mod og vilje. Familie og liv, der suser i årene. Og det blev jeg også, set som et menneske, når jeg var ude og møde folk face to face, når de så mit hjerte - og jeg deres.
For jeg tror på, at ved at vise, at jeg er et menneske bag stemplet 'den prostituerede' /'luderen', vil mange flere også se sådan på resten af den gruppe af prostituerede jeg kæmper for. Og måske, det er mit ønske, vil man ikke fortsat kunne tillade at nogle kvinder eller nogles børn, skal misbruges i det som kaldes for dansk seksuel friheds navn.
Frihed for hvem egentlig? Er det frihed for en kvinde, at spinne penge på de betingelser maskulin seksualitet dikterer? Frihed at sælge super-sex, altså sex uden kondomer fordi det giver flere penge end med kondom? Frihed at yde analsex, når man har lært at bide smerten i sig? Frihed at få coke oven i betalingen, hvis man så vil være med på noget af det vilde sex?
Men hvorfor stoppe med at tale højt i offentligheden om det? På et tidspunkt syntes jeg, at jeg havde sagt hvad jeg mente. At jeg ikke havde flere ord til at nuancere, hvad jeg ser som åbenlyst og indlysende logisk; kvinder og børn skal ikke sælges som dukker til at tilfredsstille seksuel lyst på eller med. Jeg blev træt af at høre mig selv sige det samme igen og igen, så jeg lod være med at besvare journalisters opkald.
Jeg syntes det var tungt at være oppe mod de samme myter, ved hver en journalist eller ved hver en ny forsamling af mennesker. Ja, det blev nok bare lidt tungt.
Det blev også trangt, at de jobs jeg søgte indenfor 'kvindekrise-behandling' og hvor jeg til fulde havde alle kvalifikationer ( bla. qua adskillige videre uddannelser og ledelseserfaring), ikke blev taget i betragtning; enten blev jeg ignoreret. Eller også blev jeg mødt med, Vi er meget beærede over at du søger, men du er way over our league.... Min svenske kollega kan heller ikke, trods hun er både uddannet journalist og antropolog, få job. Fordi også hun har talt og skrevet om sin erfaring med prostitution. Men det siger ingen jo højt - kun hun og jeg.
Forleden så jeg så Debatten på DR2, hvor prostitution skulle debatteres. Der kan siges meget om lige dét program - grundlæggende viste det, hvordan debatten foregår; agressiv, nedladende, uempatiske debattører (på den ene fløj) og verbal krigsstemning. Alt det jeg netop ikke længere gad deltage i, men havde tænkt: 'Nej, nu har denne cirkushest taget sine runder i manegen - nu må andre tage over!' Men så begyndte benene alligevel at gå af sig selv, da jeg så programmet. Jeg kan sgu da ikke lade være med at blande mig i det, som er det allermest kummerlige ved vores samfund; manglen på rettigheder for kvinder og børn!! Hvordan det kan lade sig gøre i 2010 stadig at have mindre ret og værd, som kvinde og barn end mænd, fatter jeg ganske enkelt ikke!! Det kan jeg ikke vende ryggen... selvom jeg føler mig tung som en slidt cirkushest!
Så kom og være med til at lette skridtene, lad ikke kampen for lige ret og ret til værdighed stå forladt eller isoleret! Come join in, lad os gøre det der ligger i vores magt; nemlig gøre samfundet til et vi kan være stolte af!
Lys og love
Odile
