Uden beskyttelse i Danmark

Uden beskyttelse i Danmark.

Odile Poulsen, Stern und Spielplatz, 2008.

- Det er fordi han slog mig! Han er seks år, kun lige. Står overfor sin mor. Hun ser på ham, der fra sofaen hvor hun sidder. Han har svært at læse hendes ansigt. 

 - Hva´?

- Han slog mig!

- Hvad er det du siger!

- Min far slog mig!

- Hvad si´r du? Hvad er det med hende? Hvorfor kan hun ikke høre ham?

 - Han slog mig! Hun rykker ligesom sammen, retter sig igen.

- Kom! Kom lille skat! Hendes arme er lige så varme og stærke som altid. Nu havde han sagt det. Uh, ku’ han bare gemme sig hos hende, som dengang han var lille. Før det begyndte.

Over de næste fjorten dage, strømmer det ud af den seks-årige dreng. Ord om slag, ydmygelser, hån, spark, trusler, fangenskab og drabsforsøg. Ord om tortur, som moderen har svært ved at fatte, kommer ud af drengen.

- Han har sagt at politiet er hans venner og de kommer og hjælper ham med at skyde dig, hvis jeg siger noget, mor! Frygten er velbegrundet – er blevet banket ind.

Samtaler hos psykologen opstartes straks. De koster 850 kr. pr. session af 45 minutter. Familien betaler selv. Der er brug for mange samtaler.

Få måneder efter kontaktes drengens mor af faderens nye kone. Hun er flygtet på krisecenter med deres fælles datter. Faderen havde forsøgt at slå kvinden ihjel. Han har også voldet drengens søster.

Der kommer til at køre to adskilte sager for drengens søster og hendes mor; en om volden og en om forældremyndigheden.

Politi og advokat siger, de to sager ikke hænger sammen.

Politiet mangler vidner i sagen om vold.

Og i sager om forældremyndighed, bruger man ikke vidner.

Det er to sager - ingen sammenhæng.

Børn der udsættes for vold, har samme krav på at blive afhørt af specialuddannet kriminalassistenter,  som børn der udsættes for seksuelle overgreb. Det ved politiet bare ikke.

Voldssagen er nu afsluttet. Faderen kom ikke engang for en dommer og straffes således ikke for vold. Eller drabsforsøg.

Der skal være overvåget samvær med søsteren for en tid.

 

- Næste gang han begår vold, har vi en sag, siger politiet.

- Så er det jo bare at vente – måske på at det overvågede samvær bliver til uovervåget, hvisker de to mødre.

Drengen er nu flyttet til en ny by. Familien har beskyttet adresse. Det kan de kun have eet år ad gangen. Det er kun kommunalbestyrelsen, der kan vurdere om der er særlige grunde til livsvarig adressebeskyttelse. Men her er jo kun påstande, ingen dom.

 

Du kan ikke gemme dig i Danmark. Du kan skifte dit navn, din adresse, dit udseende. Men aldrig dit cpr-nr. Det er nemt at få adgang til et cpr-nr. For det er jo ikke kun i fængslerne at forbryderne sidder.

Sikke et paradoks! At det i Danmark er sådan, at det er meget svært at stille forbrydere til ansvar for deres ugerninger.

Og umuligt for deres overlevere at gemme sig for dem.

Hvordan skal et barn kunne bygge et sundt liv op, på en bund af frygt og flugt?