Kørekort - min sværeste læringsproces

Jeg gik i gang med at tage kørekort i vinter, og har min køreprøve på mandag.

Aldrig - ALDRIG - har jeg oplevet en læringsproces der har været så svær! Da jeg skulle starte med køretimer, var jeg så angst, at det gik op for mig jeg i den grad havde en fobi ift at køre bil.
Hvorfor vidste jeg ikke det før? I de ca. 24 år der er gået, hvor jeg kunne have taget kørekort, har jeg bare ligesom holdt mig fra det. Havde et forsøg som et-par-og-tyve årig, men det blev kun til 2 lektioner, fordi kørelæren behandlede mig på en måde, jeg ikke kunne være med til.
Siden jeg var 18-19 år, har jeg boet i Kbh., og har ikke følt behov for et kørekort.
Men i virkeligheden har jeg nok mere skjult for mig selv, at jeg var SÅ angst for at køre.

Jeg har jo godt vidst at jeg var bange. Det med at køre en bil, mange hestekræfter som skal tøjles, der dør en i trafikken i DK hver dag og hvordan kan jeg dog køre med børnene i noget så farligt?
Men jeg vidste ikke jeg var angst. Jeg ikke brudt mig om at køre med andre, og har i mange, mange år haft en overbevisning om, at jeg ville miste en kær til trafikken.
Jeg har mistet et nært familiemedlem til trafikken for mange, mange år siden. Det har åbenbart sat en skræk.

Well, men jeg kastede mig ud i at få et kort, alligevel. Vores familieliv er på en måde der gør det ret nødvendigt, at jeg kan køre bil. Og faktisk har min mand købt min drømmebil, da jeg gik i gang med kørekortet - så den står bare derude og venter:-)

Lige i dag vil jeg ikke skrive så meget mere om processen med at lære at køre bil. Ikke andet end at det har været grænseoverskridende i en grad jeg aldrig har troet, en konkret læring kunne være!
Men jeg har faktisk lært det og kan køre bil i dag!
Jeg har gennemgået en personlig udvikling det sidste halve år, som ikke handler om det klassiske med at kvinder skal tage ansvar for eget liv og dermed køre bilen. Jeg har og tager masser af ansvar i mit liv - faktisk så meget at jeg ikke orkede tanken om, også at skulle tage ansvar for at køre bilen.

Men en personlig proces, der har ledt mig hen til at være meget mindre stresset og meget mere nærværende!
Som min kørelærer sagde i sidste uge; - Når du sidder i bilen, kan du bruge det til at koble væk fra alt det du skal nå! Og så grinede vi, for endelig var jeg nået til at være rolig og afslappet, ingen angst eller høj stress, når jeg kører. Ja, det var godt nok et helt nyt billede af mig selv!

Nå, men jeg vil skrive mere om denne her vigtige proces, når jeg er færdig og har kortet i hånden på mandag. Skrive mere detaljeret om hvad jeg har gennemgået og hvad det har lært mig. Hvordan jeg har kunnet fjerne angsten og derved åbne mig for læringen.

Og jeg hører meget gerne fra jer om jeres oplevelser med at tage kørekort!!

Lys og love
Odile