Det var fordi hun var en luder, sagde de.....

Dette er ikke en fiktiv historien. Det skete for en kvinde i provinsen i marts i år. Hun var kort forinden stoppet med

 at prostituere sig. Var det en afstraffelse? Og så si´r man i Danmark, at prostitution mindsker voldtægter...

- Din lille luder! Hans savl løber ned i hendes mundvig, men hun kan ikke flytte hovedet. Nogen holder det fast.

To timer forinden havde hun stået hjemme i sin stue, lige kommet hjem fra job. Skulle aflevere en cd til en bekendt og hun gad ikke være besværlig, så det kunne lige så godt være nu som en anden dag. Selvom hun helst ville være helt alene.

 

’Kan vi ikke mødes på halvvejen?’ sms´en der tikkede ind var ikke anderledes end andre sms´er hun modtog. Intet faretruende, varslende, i den.

’O.k. går om 5’

Hun trak i sin vinterjakke, den hun fik til jul af sin hjerteveninde. Stak cd´en i lommen, så den var klar til at lange hurtigt over til ham, når hun mødte ham om lidt. Så hun ikke behøvede at stå og snakke – det brød hun sig ikke om.

Kulden slog hårdere mod hende end hun havde forventet. Mørket faldt snublende over skoven. Hun burde da have rendt på ham nu? Hun skynder sig at skubbe mistroen væk, det jo ikke alle mænd, der er nogle svin. Selvom kunderne sgu tit havde både tævet og bundet hende. - Nej, måtte alligevel prøve at tænke positivt. Et nyt liv var begyndt! Tro på det! Com´n!’

Hey, der var han da vist. Nå, der er flere...hans venner? De er nok på vej et sted hen. Kender nogle af de fjæs dér...

 

De står en håndfuld sammen, bliver tavse da hun kommer nærmere skovbrynet

-       Hej... vil helst gå.. NU!VÆK!VÆK!VÆK!

-       Hej!

Hun rækker bare cd´en frem.

-       Det koster jo noget at låne mig den cd! Stemmen er ikke

kold, ikke liderlig. Ikke neutral....bare bestemmende.

Så ved hun hvad der vil ske.

Stemmen flækker som en økse, gennem hendes ny bevidsthed og håb for et nyt liv, og tilbage er kun det dødvande, hun netop har forsøgt at forlade. Hun er frosset fast, paralyseret som en hare i lyskeglen på landevejen.

De tavse mænd kommer med lyde, grin. Hånen lægger sig om hendes arme, og trækker hende af sted, dybt ind i skoven.

 

Hendes hjem ligger bare fem minutter herfra.

’Jeg glemte vist at slukke lyset’ hendes stemme er kun

inden i, da hun ser mod sit stuevindue. Det er tomt.

Som hendes udsyn forsvinder for hende, forsvinder hun væk fra sig selv, da de fem opstemte mænd, smider hende ned på den frosne jord. 

-       Det her skal du have, fordi du er en luder!

De holder hendes arme, ben, hoved.  Holder hende nede, knækker hendes bækken og hofte, hun går ad led som en Barbiedukke, der ikke er skabt til at bøjes. De indtrænger hende igen og igen, på skift. Stikker deres hån og vrede dybt op i hende. Blodet løber om kap med deres sperm ned ad hendes lår. De forsikrer hende om at det er fordi hun er en luder. Med den medbragte flaske knepper de hendes sidste kræfter ud af hende. Knepper hende til livløshed.

De kan lide det.

- Ahrr, se hvor liderlig den lille so er! Flasken sprænger hendes skedevægge og hun springer tilbage på sin plads;

-       En gang luder, altid luder, summer det i hendes hoved.

Sådan det er – det var bare dumt af mig at tro jeg kunne være andet.

-       Husk nu, du er en skideluder! Haha! Du får hvad du fortjener.

 

-       Hvor mine bukser? Hun ligger helt stille. Måske har frosten fået så meget fat i hende, at hun ikke behøver rejse sig, men bare kan blive liggende her og aldrig vågne igen? Der er stille. De er gået - forsvandt, hånende, grinende. Gav slip på hende, men hun kan stadig ikke rejse sig.

Da hun er kommet hjem, er bukserne gennemblødte. Det gør ondt. På en forkert måde, dernede....

-       Kan-ikke-sige-det, kan-ikke-sige-det, kan-ikke-sige-det,

kan-ikke-sige-det, kan-ikke-sige-det.

..

Terapeuten retter sig rundt i stolen.

-       Vil du ikke være her i dag?

       Mmmm – hun ryster på hovedet. Hvad nu hvis hun har

blødt gennem ud på terapeutens stol? Det var i aftes, de gjorde det. Og ville ønske hun kunne sige det, lige her, i det her trygge rum. Ville ønske.

Av, av, av.... tårerne køber synkront med blodet fra hendes skød. Det føles stadig forkert, her tre dage efter....de gjorde det dér...

Bliver nødt til at spørge.

-       Hvor meget må man bløde have efter at være blevet voldtaget? sms´er hun til terapeuten.

Truslerne var faktisk stoppet, næsten en hel måned efter voldtægten. Den sidste var den der sten, gennem ruden.

Så kom der en til.

Hun kunne se skyggerne ude på terassen. Mænd. Stemmer.

   - Du holder bare kæft!

  - Ja, du holder bare kæft, lyder det begejstret fra den anden.

   - Ja. Det skal jeg nok. Bare de nu vil lade katten gå igen. Den piver, lad den nu gå!

- Du holder bare kæft! Han gør igen et eller andet ved katten slipper den så... den skynder sig at løbe ind gennem den åbne sprække.