Forlorne lugte af fanatisk helse

Her til formiddag, skulle jeg lige rundt og handle lidt - bl.a. forbi helsekostbutikken efter røgelse (jeg er storforbruger her i det  hus!!)

Jeg har været derinde een gang før, hvor jeg bemærkede at indehaveren havde ret skidt ånde. Ret skidt! Som i; 'nok fordi han børster tænder i noget natur-noget, der ikke har kradsbørstige tilsætningsstoffer eller anden kemi, der tager lugten af temmelig sur mave'. 

Og jeg må sige, jeg er ganske følsom for (dårlige) lugte.

Det havde slået mig at han lugtede øv, fordi jeg netop i den helsekostbutik jeg brugte inden vi flyttede, også oplevede at indehaveren havde sur-mave lugt strømmende ud af munden. Hvor mærkeligt er det ikke?

Men altså jeg krammer min uvilje ned bag facaden og holder min opmærksomhed rettet mod røgelsen. Indtil jeg står og skal betale, og jeg bare kan lugte sprut i tykke energier, strømme ufrivilligt over disken. Og butikken er kun lige åbnet.

Det harmoner så skidt med alt,  altså alkohol. Og dælme skidt med økologiske speltvafler og 'spis dig for evigt ung og  få et fantastisk sexliv med i pakken'-bøger.

I det hele taget synes jeg der er en  lidt forkert lugt over meget at alt det her med at skulle gøre det rigtige, på den perfekte måde. 

Lugten er sådan lidt forloren, for man ved jo godt, at inde bag det hele, at man ikke kan gøre sig til et bedre eller mere rigtigt menneske,  i andet end måden man relaterer til verden på. 

Men måske står han i sin butik og drømmer om at ku det hele meget bedre, mens han tyr til alkohol for at kunne holde sig selv ud? Og hvad gør man så, når man har masser af selvhjælpsbøger-og produkter på hylderne, men de ikke virker?!?