Kbh Bymuseum, hjemmeside

’Ex-luder får 1,1 million af Statens Kunstfond til teaterstykke’

Artikel til Kbh. Bymuseum, publiceret 1.4.2008 - ?, på deres hjemmeside ifm tema om prostitution, 

 

Når Ekstra Bladet kalder mig for en luder, sådan som de gjorde med ovenstående overskrift, generer det mig faktisk ikke. Men det kræver en hel del accept af sig selv og følelse af at være et værdifuldt menneske, ikke at blive slået omkuld, når verden ser en som en luder – ex eller aktuel.Sådan har det ikke altid været for mig.

Da jeg var i prostitution, så jeg mig selv som en luder. Som noget jeg var særlig velegnet til, som det man i miljøet kalder for ’den fødte luder’. Jeg kom ind i miljøet fordi jeg stort set kun connectede seksuelt med mænd.

Min kære veninde var lige begyndt at hustle, og det lå som en supernem vej ind i miljøet for mig. Jeg havde i forvejen rigtigt mange ’one-nighters’, og af lige meget hvor mange mænd jeg scorede, så kedede de mig alle sammen. Jeg stod bare tilbage med en tomhed og mangel på et eller andet jeg ikke anede hvad var. Som et hul inden i, jeg ikke kunne mætte eller proppe til. Så tænkte jeg tiden var inde til, at proppe penge i det hul. Det hjalp også. For en tid.

For en tid følte jeg mig værdifuld, når jeg kunne lave mange tusinde kroner på bare en nat. Det så ud som supernemme penge; hurtigt og uden omkostninger. Hvad betød det dog at man skulle have sex med en mand, så længe han var ren, o.k. pæn og ellers ikke var voldsom? Det føltes endog som supernemme penge, når jeg gled ind på taxiens bagsæde om natten for at tage hjem igen, med en taske fuld af femhundrede og ethundrede sedler. Jeg følte mig smart, kæk – ovenpå. Jeg havde styr over det, magt og kontrol, for jeg lavede mange penge på noget, som jeg før havde gået rundt  og uddelt gratis i det københavnske natteliv.

Det var sgu smart, tænkte jeg. Jeg synes jeg var rigtig smart.

Det var godt nok ikke længere mig der udvalgte hvilke mænd jeg skule have sex med ,der var ikke noget med at sige ’nej’. Det havde jeg ellers fået at vide, da jeg startede:

 ’Du kan bare sige nej, skat, hvis du ikke vil!’.

Men når alt kom til alt, så var alle velkomne, for hvis ikke, kom jeg bare til at skylde bordelmama eller alfonsen eller hvem det nu lige var der skulle have penge af mig. Der var altid nogen der skulle have del i de penge som jeg fik af kunden for at stønne liderligt når han pumpede i mig. Escortbureauet, chaufførerne, hotellerne, bordellet eller de blade og aviser som annoncerede mig og mine seksuelle ydelser. Og skylder man penge i miljøet, ja, så skal man virkelig se sig over skulderen.

Det var godt nok heller ikke så fedt, den nat hvor jeg gik ned ad Strøget på vej til D’Angleterre hvor et bachelor-party ventede mig og nogle andre kvinder, i min røde sommerkjole og høje hæle, og et par unge fyre løb forbi mig.

'Der går en luder!’, lød det i forbifarten.

Hvorfor ved jeg ikke, jeg syntes ikke jeg skilte mig ud fra andre kvinder. Men det var en fuldtræffer, lige ind under den hårde skal og ind i det bløde kød.

’Kan man se det på mig?!’ jeg panikkede kort, og så trak jeg endnu en facade ud over den første:

’Ja, og du har fandme ikke råd, kammerat!’

Jeg troede jeg kunne beskytte mig med alle mine facader og illusioner om at have magt og kontrol over mig selv og mændene der betalte for at få lov, at komme ind i min krop.

Og jeg troede også på, at de kun kom ind i min krop, ikke i min sjæl.

Derfor var det i starten ikke noget der føltes farligt, når jeg løj om hvor jeg havde været hvornår og med hvem. Stort set ingen vidste noget om at jeg hustlede, når jeg forlod mit pædagogjob eller min singlelejlighed på det mondæne Nørrebro. Og ingen syntes at undre sig over mine eksotiske rejsemål eller min garderobe som voksede eksplosivt. Men hvordan skulle nogen også det? Jeg løj flittigt om at jeg tjente ekstra penge ved at tage flere vagter som pædagog over for venner og familie. Og over for arbejdet, ja, der ku jeg bare sige at jeg jo have en lav husleje og ingen studielån og så derfor sagtens kunne bruge en masse penge på mig selv. Og det var også rigtigt nok. Ingen vidste bare at jeg hurtigt fyrede mindst 30.000 kroner af om måneden på ingenting.

Jeg købte intet af værdi, men måtte bruge pengene som jeg lavede om natten, for ikke engang pengene, kunne lukke ned i det gabende hul jeg bar rundt på.

Så jeg løj for alle om alt, og løgnene begyndte at tære på min egen selvrespekt. Samtidig med at det begyndte at føles som tab af magt og kontrol, når mændene kom for at købe mig. Eller illusionen Nikki, som jeg skabte for deres penge. Det blev sværere at holde afstand til illusionen om Nikki, som jeg i starten så let havde skabt.Det havde været så let, fordi det lignende alt det jeg kendte til fra min kontakt med mænd siden jeg var en lille pige.

Men det begyndte at gøre ondt, både fysisk og psykisk. Om morgenen, efter en nat med escorten, følte jeg mig beskidt, klistret og ja, bare led ved mig selv. Uanset hvor meget jeg badede, og hvor meget parfume jeg kunne købe mig til, så lugtede jeg bare stadig af mandeparfume. Hverken smøger eller kaffe kunne fjerne smagen af gummi i min mund, og jeg følte mig ikke længere nok i at være en sexkilling, der kunne putte kondomer på med munden.

Det havde været fedt at føle mig høj på penge, høj på at mændene ville betale mig meget igen og igen, for at være sammen med Nikki. Men nu blev det også tomt, og jeg blev træt og ked af, ikke at føle mig som noget værd.

Det var ikke engang sådan, at jeg ønskede mændene skulle kunne lide mig, for jeg blev så træt af de mænd i den periode.

Det handlede pludselig slet ikke om andre og hvad andre ville med mig og tænkte om mig. Nu handlede det kun om hvad jeg ville med mig selv og hvad jeg tænkte om mig. Og da jeg begyndte at se mig selv, vidste jeg, at jeg måtte lære at passe på mig selv. Og lære at holde af mig selv.

Jeg havde aldrig haft respekt for mig selv, men nu mistede jeg også respekten for mænd, uanset om det var mænd som kom for at købe mig eller bare mænd jeg mødte i andre situationer. Og til sidst var det så slemt, at jeg frygtede jeg ville slå en og måske endda slå en ned og ende med en voldsdom.

Det var helt forkert, og heldigvis evnede jeg at gribe fat i mig selv og rive mig ud af den afhængighed jeg havde skabt af de mange penge. Jeg kontaktede en mandlig psykiater, og kæmpede mig tilbage til et liv, hvor jeg kunne mærke mig selv og især, respektere mig selv. Det blev et farvel til prostitutionen og et goddag til mig selv.