02 03 04 ODILES BLOG: MIn datter strejker!! 05 13 14 15 16 17 18
19

This page has moved to a new address.

20

21 22 23 MIn datter strejker!! 24 25

26
27

ODILES BLOG

Liv. Spiritualitet. Forandringer. Indtryk. Glæde. Familie. Kærlighed. Træning. Bøger. Kunst. Dilemma. Ærlighed. Kamp. Håb. Viden. Udtryk. Frihed. Autencitet. Nærvær.

onsdag den 16. april 2008

MIn datter strejker!!

Min datter strejker i dag. Og i morgen. Det si´r hun ihvert fald selv. Mere præcist er det selvfølgelig et par af medhjælperne i den daginstitution hun er i, som strejker. Og Karla Solvej er tilfældigvis et af de børn med en fødselsdato, som af kommunen er udpeget til, at blive hjemme et par dage.

For os betyder det at Karla Sol er med på jobbet i Nyhavn, hvor hun lige nu sidder og svømmer i hvid glasur og Søbygaard hindbærsmag, iført et par lyttebøffer placeret og foran Mac´en med 'Bjørnebrødre I ' kørende. 
Niels er også ved sin Mac med norsk reklamefilm, og jeg er om lidt igang med terapi. Nu falder det sådan at vi i de her dage godt kan arrangere os på denne måde, men det holder selvsagt ikke i længden.

Lukas har efter et par sygedage, endelig fået kræfter til at komme op på cyklen og i skole igen. Men dagene kommer hurtigt til at være med børn der skal presses ind i vores voksnes daglige arbejdsdag. Og jeg funderer ofte over, hvor den fede balance mon er?!

For mange forældre er det et stort problem med denne her strejke, og der går vrede og panik i folk. Som læsses over på personalet i institutionen. Det er svært, det med at ville kæmpe for noget. 

Vil folk i det hele taget kæmpe for en sag? Eller er vi for det meste optaget af os selv, og det vi vil have uden at tænke bredere?

Hørte i morgenradio en dame på Høje-Taastrup, eller var det Taastrup station, som skulle have været til genoptræning med en skulder. Det er så aflyst. Adspurgt om hun har nogen forståelse for at sosu´er og andre sundhedspersonale strejker for bedre løn og arbejdsvilkår, svarer hun prompte; Nej! Hendes skulder skal genoptrænes, så for hende at se, er det hende ligegyldigt om andre skal gøre det til dårlig løn og med risiko for arbejdsskader.
Hm.

Og vil en strejke have nogen effekt på forhandlingerne? Eller virke modsat; 'ingen skal tvinge os til at gi efter! Hverken terrorister eller strejkende pædagogmedhjælpere!'

Men altså helt ærligt; mener vi virkelig i ramme alvor, at det er o.k. i Danmark ikke at have ligeløn???!!!

Ved sgu snart ikke hvad jeg skal tænke....

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start